En betjent mistede livet i en trafikulykke på Langebro natten til tirsdag.
En betjent mistede livet i en trafikulykke på Langebro natten til tirsdag. - Foto: presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix

Sur 😠 Ked 😭 Like 👍

Betjent død i trafikulykke på Langebro

En 35-årig betjent i tjeneste har mistet livet i en trafikulykke ved Langebro natten til tirsdag.

En 35-årig politiassistent fra Københavns Politi mistede natten til tirsdag livet i en færdselsulykke ved Langebro. Politiassistenten blev tilfældigt impliceret i trafikulykken, mens han var i tjeneste, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

»Det er en besked, vi alle har modtaget med stor sorg. Han var en vellidt kollega, som efterlader et stort tab hos Københavns Politi. Mine tanker og dybeste medfølelse går til de pårørende,« siger chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, Jørgen Bergen Skov i pressemeddelelsen.

Politiet fik en anmeldelse kort før klokken halv et natten til tirsdag om, at seks til syv personbiler var stødt sammen på Amager Boulevard lige inden opkørslen til Langebro. Politiet og Hovedstadens Beredskab arbejdede på ulykkesstedet det meste af natten. Langebro var spærret for trafik indtil klokken 04.30.

Person stak af fra ulykkesstedet

»Vi skal have undersøgt, om der er blevet kørt for stærkt. Noget kunne tyde på det, men det skal overvågningen være med til at fastlægge,« siger vagtchef hos Københavns Politi Michael Andersen til TV 2.

En person stak efter ulykken af fra ulykkesstedet. Politiet har efterfølgende anholdt en 25-årig mand. Han skal i løbet af tirsdagen i grundlovsforhør, hvor det bliver klart, hvad han er sigtet for, oplyser TV 2.

»Alle landets politistationer vil tirsdag flage på halv til ære for vores mistede kollega,« oplyser politiet, der for nuværende ikke har yderligere kommentarer til ulykken.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

»Det er en fantastisk placering,« jubler Sofie og Johanna, der åbner Børneloppen-butik nummer syv i Vanløse til efteråret.

Børneloppens butik nummer syv: Tæt på Burger King og Netto

Caroline står på en bjergtop i Rusland