Øresundsbroen skal på en 13 år lang makeover-rejse. Foto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix.

Det vil tage 13 år at male 300.000 kvadratmeter

ØRESUNDSBROEN. Øresundsbroen skal have en ordentlig overhaling maling med ny maling. Malerarbejdet på halvdelen af sydsiden af stålkonstruktionen – strækningen mellem Peberholm og begyndelsen af stråkablerne – forventes at vare frem til efteråret 2021. Men malerarbejdet på hele broen – i alt 300.000 kvadratmeter – er først færdig i 2032.

ØRESUND: Malervirksomheden Muehlhan har vundet udbuddet af malerprojektet af Øresundsbroens stålkonstruktion. Aftalen gælder for de første år af malerprojektets i alt 13 år og har en værdi af 160 millioner kroner. Aftalen løber i to år med mulighed for forlængelse i i alt to år. Malerarbejdet af halvdelen af sydsiden af stålkonstruktionen – strækningen mellem Peberholm og begyndelsen af stråkablerne – forventes at vare frem til efteråret 2021.

Helt andre omstændigheder

Da broen blev malet første gang, før den blev rejst ude i sundet i slutningen af 90’erne, blev dette gjort indendørs og på land. Nu skal malerarbejdet udføres under helt andre omstændigheder – jernbanens køreledning med titusinder af volt og tog, der passerer med høje hastigheder, er meget tæt på malernes arbejdsplads. Vejr, vind og de mange meter over havets overflade giver også meget specielle forudsætninger for malerne.

»Muehlhan tænker sikkerhed frem for alt i arbejdsprocessen, og det værdsætter vi altid på Øresundsbron. Vi giver personalet en grundlæggende sikkerhedsintroduktion til vores forbindelse, men det er leverandøren, som udformer sin egen arbejdspladsvurdering,« siger Johan Nord, projektleder hos Øresundsbro Konsortiet, i en pressemeddelelse.

Ud over forstærkningsmaling – hvor der males nye lag på de eksisterende lag – udføres også reparationsmaling på de overflader, der har skader. Når malerprojektet forventes at være afsluttet i 2032, har ca. 300.000 kvadratmeter fået et nyt farvelag.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Inden længe drager Jobpatruljen ud på Østerbro og Nørrebro.

Har din chef styr på reglerne? Jobpatruljen rykker ud på Østerbro og Nørrebro

#Christiania nummer to over de mest populære attraktioner