Ribes domorganist Birgitte Ebert indleder årets sommerkoncerter på Jesuskirkens berømte orgel. Pr-foto: Martin Midtskov Rønne

Sommerorglet er stemt i Jesuskirken

KONCERTRÆKKE: August måned nærmer sig langsomt, og med denne måneds komme er det atter blevet tid til, at Jesuskirken byder på deres populære sommerkoncerter, hvor det berømte Cavaillé-Coll-orgel fra 1890 er i spil.

Hver mandag i august klokken 20.00 vil man således kunne lægge øre til internationale orgelsolister, der i år kommer fra Frankrig, Sverige og Danmark. Første koncert finder faktisk allerede sted nu på mandag 29. juli, hvor Ribe Domorganist Birgitte Ebert sætter sig til tangenterne.

Som komponisten Rued Langgaards efterfølger som Domorganist i Ribe har hun været medstifter af Rued Langgaard Selskabet samt den årlige Rued Langgaard Festival i Ribe.

Ved koncerten i Jesuskirken spiller Birgitte Ebert værker af netop Rued Langgaard, af César Franck og af Widor – hans flotte og sprudlende 6. orgelsymfoni.

Der er lagt op til en både smuk og flot indledning på Jesuskirkens Sommerkoncerter. Koncerterne varer en times tid, og der er gratis adgang. Se mere på www.jesuskirken.dk. 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Duo klar med ny ‘blid‘ drik: »Man vil gerne have et glas voksent«

Du kan blandt andet spille gadefodbold i næste uge i Vanløse. Her et arkivfoto fra et tidligere arrangement i København

Guide: Masser af sport for børn og unge i ferien lige ved stadion