Åben rådgivning skal gøres mere kendt.
Åben rådgivning skal gøres mere kendt. - Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Unge skal lære lokal rådgivning at kende

PÅ VEJj: På Falkoner Allé 7 på første sal ligger Fællesrådgivningen for Børn og Unge, der driver Den Åbne Anonyme Rådgivning, hvor unge på 15-25 år kan få gratis psykologisk rådgivning.

Men et af problemerne er, at mange unge måske ikke kender stedet, og det skal der nu gøres noget ved.

Derfor blev det besluttet ved budgetforhandlingerne, at kendskabet til den psykologiske rådgivning for unge skal udvides med det formål at give de unge information om, at tilbuddet findes.

Mange unge har måske brug for den rette psykologiske rådgivning, hvis der er problemer med f.eks. studiet, kæresten, familien eller måske noget helt andet.

En kampagne med fokus på formidling af Den Åbne Anonyme Rådgivning til unge mellem 15 og 25 år er derfor på vej.

Hvis de unge ikke lige skulle få øje på kampagnen selv, så har Frederiksberg Kommune sikret sig ved, at der også bliver sendt et brev til de unge via e-boks to gange om året.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Cabaretdronning fylder 70 år

Duo klar med ny ‘blid‘ drik: »Man vil gerne have et glas voksent«