Den tidligere institution Nyelandsgården, der får nye beboere til august.
Den tidligere institution Nyelandsgården, der får nye beboere til august. - Foto: Martin Sørensen

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

Byens Steinerskole får international linje

GODKENDT: »Vi er utrolig stolte over at have fået ministeriets tilladelse til at starte en international linje på vores nye friskole. Det bliver den første steinerskole med et internationalt spor i Danmark og kun den anden i verden,« siger Frederikke Torpp Larsson, er leder af den internationale afdeling på Byens Steinerskole.

Egentlig skulle skolen have sin adresse på Vesterbro, men på grund af forsinkelse af skolens byggeri på Otto Busses Vej, har skolen fået lov til at leje sig ind i den tidligere institution, Nyelandsgården på Nyelandsvej.

Skolen flytter ind 15. august, og rykker ud når byggeriet på Vesterbro står klar i starten af 2020.

På Vesterbro skal Byens Steinerskole blive en del af et fællesskab med Banegaarden økobrug og CPH Village ungdomsboliger.

Der var glæde forleden på skolen, da Undervisningsministeriet meddelte, at de havde godkendt skolen til at kunne tilbyde en international linje med engelsk som hovedsprog.

Den internationale linje på skolen kommer til at hedde Waldorf International School Copenhagen, og der vil blive talt flere sprog.

Det internationale spor starter op med klasser for de 6-8-årige, hvor engelsk vil være det primære undervisningssprog.

Skolen er også godkendt til at være FN-rettighedsskole, som forpligter sig til et særligt fokus på børns rettigheder og trivsel i skolens dagligdag.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Avisen skal leve på Vesterbros gader

The End er begyndt med nyt menukort