Det var på boldbanen her, at de to drenge blev forulempet og truet tidligt tirsdag morgen.
Det var på boldbanen her, at de to drenge blev forulempet og truet tidligt tirsdag morgen. - Foto: privat

Sur 😠 Elsker 😍

Mors opråb: »Man truer da ikke børn med tæsk«

NABOSKAB. To 10-årige drenge stod meget tidligt op for at spille fodbold, og blev truet med tæsk af voksen mand.

MORGENVÆKNING: »Jeg flækker jer fuldstændigt, hvis I ikke stopper med at spille nu! Jeg smadrer jer.«

Ikke den rareste besked at få fra en fuldvoksen rasende mand, når man er 10 år og hvis eneste forseelse er, at spille fodbold med sin bedste ven.

Faktisk påvirkede det de to drenge så meget, at de blev bange for at gå ud igen, da de først var løbet hjem for at lukke døren sikkert bag sig, og fortælle hjemmets voksne om episoden.

»De var jo rystede og bange begge to, og turde ikke gå tilbage. Det kan jeg da godt forstå«, siger den ene drengs mor, der har henvendt sig til avisen om episoden, der foregik i boldburet på legepladsen i bebyggelsen overfor ’Karens Minde’ i Sydhavnen.

»De havde spillet ’FIFA’ (computerspil, red.) og ville ud og spille en halv times tid selv. Okay, klokken var kun fem om morgenen, men ud ville de. Det er måske det manden er blevet rasende over, at det var så tidligt om morgenen. Og det kan jeg da også godt forstå, men så må han da hive fat i os, børnenes forældre, eller starte med at sige det pænt til børnene – man truer da ikke børn med tæsk. Det er helt uhørt,« siger moren, der selvfølgelig vil være anonym.

»Han råbte op om, at legepladsen først åbnede kl.07, men det har jeg tjekket hos Københavns Kommune, og det passer altså ikke. En dame der var ude at gå med sin hund, råbte af manden, at han skulle slappe af, og at det bare var børn der spillede fodbold. Jeg er meget taknemmelig over, at hun forsøgte at gribe ind.«

Moren satte samme dag et opslag op på legepladsen hvor hun maner til besindighed og godt naboskab, og i øvrigt gør opmærksom på, at episoden er meldt til politiet.

»Vi skal jo være her allesammen, også børnene, uden at frygte for trusler fra naboer«.

N/A

N/A – Foto: N/A

* Her på avisen kan vi kun bakke op om godt og sundt naboskab, og at man som voksen selvfølgelig ikke truer børn fra vid og sans.

Fortsat god sommer.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Skolepatruljen fra Sundpark Skole. Kender du personerne på billedet?

Efterlysning: Kender du den allerførste skolepatrulje fra 1949?

Bruno modtager iltbehandling.

Katten Bruno reddet ud af brændende lejlighed