Jens Stage debuterede for FCK ude mod OB i søndags. Fredag aften kan møde sine gamle holdkammerater fra AGF i Parken.
Jens Stage debuterede for FCK ude mod OB i søndags. Fredag aften kan møde sine gamle holdkammerater fra AGF i Parken. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sted: in

Sæsonstart: FC København møder AGF i Parken fredag aften

Midt i juli er det tidspunkt i løbet af sommeren, hvor flest er på ferie. For børnene er skolestarten stadig på dejlig lang afstand. Men for landets bedste fodboldspillere er hverdagen i fuld gang. Der var premiere i Superligaen sidste weekend, og fredag aften, 19. juli, klokken 19 er det tid til sæsonens første kamp i Parken.

Her tager FC København imod AGF i det klassiske opgør mellem hovedstaden og Aarhus. FCK viste stor moral, da de i søndags vandt 3-2 på udebane mod OB efter at have været bagud 0-2 på to mål af Dame N‘Doye og et af Jonas Wind. AGF spillede mandag aften 1-1 mod Hobro.

I kampen i Odense fik FC Københavns nyerhvervelse Jens Stage debut og gjorde det godt, da han blev skiftet ind på midtbanen. Fredag aften kan han komme til at møde sin tidligere klub. Hans klubskifte blev yderligere dramatisk, da det i starten af ugen kom frem, at der var sat ild til Stages lejlighed i Aarhus på grund af skiftet. En mand har erkendt sig skyldig i at have kastet fyrværkeri ind i lejligheden.

Udover Jens Stage gav FCK også debut til målmanden Sten Grytebust og den unge forsvarsspiller Victor Nelsson mod OB. Det bliver spændende at se, hvordan manager Ståle Solbakken blander kortene til sæsonens første hjemmekamp.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

2. B fra Søndermarkskolen har prøvetdykket i Dambøsbadet.

Prøvedyk: »Jeg har glædet mig hele dagen«

En ny lokalbog om Frederiksberg Hospital

Zoom har taget fotos til lokalhistorisk bog