Arbejdet er i fuld gang. Både på den korte bane hvor holdet med ny træner og nye profiler, skal være helt klar til liga-sæsonstarten til september, men også de langsigtede planer arbejdes der på højtryk på.
Arbejdet er i fuld gang. Både på den korte bane hvor holdet med ny træner og nye profiler, skal være helt klar til liga-sæsonstarten til september, men også de langsigtede planer arbejdes der på højtryk på. - Foto: David Feldskov

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

København samles nu om basketball: »Vi skal være blandt de bedste om to år«

SPORT. De bedste spillere i landet, ny basketball-arena, og guldkampe indenfor fem år. Elitesatsningen – Copenhagen Basketball – samler nu hele København.

STORE PLANER: »Københavnerne har brug for forbilleder og helte – og fandens god basketball!«

Nicolas Nyemann, direktør og medejer i Copenhagen Basketball, retter ryggen og ryster ikke det mindste på hånden.

»Vi lykkes med det her, fordi ejerkredsen og folkene i front er vant til at drive forretning med succes, og fordi vi fra start har hentet de sportslige kompetencer ind til klubben, der gør, at vores ambitiøse mål bliver realistiske.«

For fire år siden rykkede Stevnsgade Basketball op i Basketball Ligaen, for tre år siden blev herreholdet et selvstændigt ApS-selskab med egen økonomi, og nu er tiden så moden til at tage det næste store skridt; at samle hele København om en uset stor elitesatsning med ny arena, Danmarks bedste spillere, og guldmedaljer og trofæer i skabet inden for en overskuelig fremtid.

Kæmpe tilskuerpotentiale i København

Arbejdet er i fuld gang. Både på den korte bane hvor holdet med ny træner og nye profiler, skal være helt klar til liga-sæsonstarten til september, men også de langsigtede planer arbejdes der på højtryk på.

»Når der bliver spillet en DM-finale i Horsens, er det i en halvtom sportshal, næsten kun med folk fra Horsens. Hvis den blev spillet i København, ville der være udsolgt. Der er et kæmpe tilskuerpotentiale i København – ikke mindst hvis vi gør hele Københavns basketballhold urbant og embracer det københavnske. Væk med jysk håndbold-stemning med DJ Ötzi og Aqua i højttalerne, og ind med København. Ind med gaden, ind med byens puls. Og det er jo oplagt, for basketball kommer fra gaden, og Copenhagen Basketball skal være København – ikke alt muligt andet«, siger direktør Nicolas Nyemann og fortsætter.

Borgmester foreslog at spille i hal uden kurve

»Men som alle ved, er København jo også et U-land når det kommer til sportsfaciliteter, og vi har ikke én eneste hal der er godkendt til basketball på liga-niveau. Jeg skrev sammen med Kultur- og Fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å), og forelagde problematikken, og hun anbefalede os at bruge Valby Hallen. Der er dog ingen basketballkurve i Valby Hallen, så der er lidt lang vej igen. Så vi skal absolut have en ny arena, så det arbejder vi på selv. En arena til 1.500-2.000 tilskuere, så det bliver intimt og tæt, og skræddersyet til basketball. Vi har kig på et på byggegrunde«, fortæller direktør, Nicolas Nyemann.

Vil samle de bedste danske spillere

Det er Copenhagen Basketballs mål, at lokke de bedste danske spillere til klubben i almindelighed, og de bedste københavnske, lokale spillere i særdeleshed.

Naturligvis krydret med udenlandske bærende spillere. Men stammen skal være københavnske og danske spillere.

»Økonomien til det hele får vi dels fra ejerkredsen, men også fra de sponsorer og virksomheder vi igennem de seneste år har samlet og sat sammen i vores erhvervsnetværk. Det er et netværk hvor det er virksomhedsejerne og beslutningstagerne der mødes, og dermed et netværk med masser af styrke. Det netværk består lige nu af +50 virksomheder, og det virker heldigvis, både for virksomhederne og for klubben. Det fundament er altafgørende, og så godt på vej, at vi godt tør melde ambitiøst ud allerede nu«, fortæller Nicolas Nyemann.

»Københavnerne har brug for forbilleder og helte – og fandens god basketball. Det vil vi give dem, og vi vil samle København.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Sortebro: Det var første etape, nu kommer anden etape

Skolepatruljen fra Sundpark Skole. Kender du personerne på billedet?

Efterlysning: Kender du den allerførste skolepatrulje fra 1949?