Prøv at være Harry Potter for en dag på Børnemuseet.
Prøv at være Harry Potter for en dag på Børnemuseet. - Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Tag far og mor med på Børnemuseet

GUIDE: Der er masser af oplevelser både ude i det gode vejr, men også indenfor til at fordrive sommerferien på den gode måde, nemlig sammen med venner og familie.

Hvis du ikke lige kender Børnemuseet på Svanholmsvej 3A, så er det måske en idé til et par timers hygge.

I uge 31 kan du komme i godt selskab med ingen ringere end Harry Potter på troldmandsskolen Hogwart, der både har tjek på trylleformularer og andre troldmandskræfter, når der undervises i skolens forskellige fag.

Arrangementet finder sted det meste af ugen og henvender sig til børn i alderen 6-12 år.

Der er masser af andre tilbud på museet, så tjek gerne selv, hvad der ellers sker på deres hjemmeside. Der er entré til alle arrangementerne.

Måske far og mor gerne vil have en kop kaffe efter museumsbesøget, så der er flere gode muligheder på Gl. Kongevej.

Tag en tur på Planetariet.

Tag en tur på Planetariet. – Foto: René Mølskov

Efter en kort kaffepause så er der endnu et museum, der er en skæg oplevelse for hele familien, nemlig Tycho Brahe Planetariet på Gammel Kongevej.

Hele sommeren er der mulighed for at komme på månevandring i Planetariets egen udstilling, hvor man kan lytte til månefortællinger i kuppelsalen og oplev science-shows.

Vidste du, at det i år er 50 år siden, at mennesket for første gang landede på månen?

Så gå ikke glip af et spændende besøg på Tycho Brahe.

Er der mere tid og energi til endnu en oplevelse, så kan man kigge forbi Søerne og hilse på Danmarks nationalfugl, svanen, og de søde ænder i Søerne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Weekenden truer med den fedeste Amagertur

Wokshop i BR‘s tidligere lokaler på Østerbrogade.

Guide: Nye spisesteder i byen