Elsker 😍 Like 👍

Disko tango a la pavillonen: Sydhavnen svinger stængerne sommeren over

DANSEMANDAG. Tangorytmerne fylder Pavillonen ved Karens Minde hver mandag i sommermånederne, hvor både øvede og begyndere kan fylde kroppen med danseglæde.

TANGOPAVILLONEN: Tangotonerne flyder ud fra Pavillonen ved Karens Minde på Wagnersvej 19 i Sydhavnen, da avisens fotograf Martin Sørensen dukker op med sit kamera mandag aften. I det øjeblik han træder ind i den smukke gamle træbygning, bliver han ramt af den helt særlige stemning, der opstår, når mellem 120 og 140 mennesker mødes i dansen.

Her kommer folk så langvejs fra som Sverige og Nordsjælland for at lade sig hengive i nogle timers danseglæde. Her gør det ikke noget, om man er ny på et dansegulv med to sæt venstrefødder, eller man glider scenevant gennem rytmerne.

TangoPavillonen, som arrangementet hedder er nemlig for alle. Den finder sted hver mandag sommeren over, og er man helt grøn på gulvet, så anbefales det at dukke op klokken 18.00, her er der nemlig introduktion til den eksotiske dans. Det varer til klokken 19.00, hvor Tangosalonen begynder og fortsætter til klokken 22.00.

Du kan dukke op både med og uden partner, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Prisen er 50 kroner, hvis man kun vil være med til introduktionen og 70 kroner, hvis man også vil med til Tangosalonen. Vil man kun med til Tangosalon, så er prisen 60 kroner.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Børn kan blive biavler i et par timer 30. og 31. juli.

For børn: Biavler for en dag

Advokatfirma flytter ind i nyt domicil