Foto: Matthias Christensen/Ritzau Scanpix.

Elsker 😍

Bryggebo bag bog om verdens bedste burgere

ISLANDS BRYGGE: Steen Larsen fra Islands Brygge er forfatteren bag bogen ’Verdens bedste burgere«, der netop er udkommet på Muusmanns Forlag.

Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og laver kurser landet over med sit ’Hotdog Cirkus’. Han er madskribent og forfatter til flere populære og fantasifulde koge- og bagebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. ’Verdens bedste hotdogs’, ’Pølsebogen’, ’Lev stærkt’, ’Bagebog med krummer i’, ’Rent vegetarisk’, ’Mad med krudt i’, ’Gå hjem og wok’ og ’Kogebog for grønne kødspisere’.

Forsiden af bogen.

Inspirationen til burgerbogen er hentet fra mange steder i verden, og som den vil vise, behøver en burger ikke altid at være med kød. Faktisk er der stor vægt på grønne burgere, som nok kan overraske de fleste. Der gives forslag til både vegetar-, insekt-, fiske-, skaldyr- og kødburgere – alle krydret med fantasifuldt og spændende fyld og tilbehør, som er lige til at gå til og let at lave.

I alt findes 60 opskrifter på burgere og 125 opskrifter på fyld og tilbehør. Bogen guider dig også igennem en burgers DNA og har et smagsskema med de fem grundsmage; salt, sødt, surt, bitter og umami, som kan være en hjælp til at give burgeren det særlige, som løfter smagen op, hvor man kan høre englene synge. /jep-

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Morten Pape: Ordet »Ghetto« gør mere skade end gavn

Svimlende pris for villalejlighed