Susanne Christiansen på den plads, som sejlklubben frygter, bliver overtaget af et mindre kraftvarmeværk.
Susanne Christiansen på den plads, som sejlklubben frygter, bliver overtaget af et mindre kraftvarmeværk. - Foto: Foto: Martin Sørensen
Sted: in

Sur 😠 Like 👍

Sejlere frygter nyt varmeværk

Hvis Teknisk Museum flytter ind i Svanemølleværket, er der planer om at et nyt og mindre værk etableres. Medlemmer af sejlklub frygter, at placeringen af sådan et værk vil ødelægge klubben.

Ud i det blå: I begyndelsen af 2019 kom det frem, at der er planer om, at Teknisk Museum skal flytte fra Helsingør til det markante Svanemølleværket, som er et af Østerbros mest kendte vartegn.

Der er for tiden grundige undersøgelser omkring, hvorvidt det kan lade sig gøre. By & Havn har fået overdraget værket af Ørsted.

Det vil ødelægge klubben

Umiddelbart skulle man tro, at det udelukkende spreder glæde på Østerbro med et nyt stort museum.

Men nogle møder de sidste par måneder har gjort sejlerne i Svanemøllehavnen bekymrede.

»Jeg vil gerne sige, at vi synes, at det er en god idé med Teknisk Museum,« siger bestyrelsesmedlem i Øresunds Sejlklub Frem, Susanne Christiansen.

Når hun er nødt til at understrege det, skyldes det, at sejlklubben har fået at vide, at der et nyt mindre fjernvarmeværk, som eventuelt skal afløse Svanemølleværket, meget vel kan komme at ligge på en plads, som Sejlklubben Frem benytter og har haft lejet af kommunen i omkring 100 år og ligger ved siden af klubhuset.

»Det er en stor del af klubbens liv, der foregår her,« siger Susanne Christiansen, der nævner, at bådene ligger her i vinterhalvåret, der er værkstedskure, som klubbens medlemmer benytter hele året, og klubbens sejlerskole spiller en stor rolle.

For sejlklubben er det afgørende, at det miljø er lige ved klubhuset.

»Folk vælger ikke en klub, hvor bådene ligger langt væk. Man vil ødelægge den her klub, hvis det sker,« siger hun.

Politikere vil bevare

Niels Bak Henriksen, som også er aktiv bruger af Svanemøllehavnen, tilføjer:

»Det vil være direkte i modstrid med alt det, kommunen fremhæver med, hvor vigtige de rekreative miljøer er for København.«

De peger på, at der må være andre muligheder for placering af sådan et værk, men By & Havn har også planlagt, at der skal bygges boliger ved Svanemølleværket.

Østerbro Avis har henvendt sig til By & Havn om sejlklubbens bekymring.

Det er ikke muligt med en uddybende svar på grund af sommerferie, oplyses det, men vi har dog modtaget dette citat fra udlejningschef i By & Havn: Nicolai Irminger Axholm. Og det lyder umiddeelbart imødekommende.

»By & Havn er meget glade for muligheden for at omdanne Svanemølleværket til et Teknisk Museum og har et stort fokus på at det gøres på en måde, der øger offentlighedens adgang til området. Vi er stadig meget tidligt i planlægningen, men vi vil bestræbe os på, at selvom der skal indpasses nogle tekniske anlæg, skal der også være plads til grønne, offentligt tilgængelige områder, og til at bådklubberne kan opretholde deres aktiviteter.«

Københavns Kommune har også en rolle at spille udover at være hovedaktionær i By & Havn.

Det er nemlig en kommunal grund, som Øresunds Sejlklub Frem benytter og har lejet i mere end 100 år. Sejlklubben har haft kontakt til flere politikere, og her er der opbakning at spore.

»Der må opstilles alternativer til den placering. Jeg tænker umiddelbart, hvorfor det ikke kan være inde i Svanemølleværket, ellers må der være andre muligheder. Vi har kæmpe udfordringer på fritidsområdet i Nordhavn med at finde plads til rekreative miljøer, så skal vi da i hvert fald bevare det, som er der i forvejen,« siger gruppeformand for SF på Københavns Rådhus, Klaus Mygind, der vurderer, at der er bred politisk opbakning til sejlklubben.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Beboere: Befri os for rod og urinstank, men husk, at der skal være plads til alle

Juiceproducenten Innocent fejrer, at der er kommet pant på juiceflasker ved at rydde Bryggen op med de lokale.

Saml skrald og plastik på Bryggen