I dagens klumme fortæller Githa Schultz om en af sine oplevelser som stewardesse.
I dagens klumme fortæller Githa Schultz om en af sine oplevelser som stewardesse. - Foto: Foto: Githa Schultz
Tema: in

Wow 🤩 Like 👍

Klumme: Midt i feriehøjsæsonen for tordenvejr, flyskræk og rejser

Af Githa Schultz

I mit job som stewardesse er der ikke to dage, der er ens udover flytyperne. Jeg har faktisk aldrig kedet mig et minut på mit arbejde de sidste 15 år. Takket være et hav af forskellige mennesker og situationer.

Der er dog dage i flyet, der kan være meget anderledes.

For nylig var det klaustrofobi og cumulonimbus skyer, der var lidt udover det sædvanlige på samme dag.

Jeg stod alene i den bagerste del af flyet. Pludselig hamres der i voksenhøjde og lidt gyseragtigt på toilettets dør, indefra. Gyser, fordi toilettets skilt viste ledigt. Og den logiske del af hjernen konkluderer:

»Åben dog døren«.

Flere hårde bank på døren. Jeg åbner partout og bliver mødt af angste øjne så store som tekopper af en stående kvinde, der var stiv i kroppen som en gipsafstøbning. Og med galopperende klaustrofobi fortæller hun, at hun troede, hun var låst inde.

Jeg bliver også selv lidt forskrækket, men får beroliget hende. Hun undskylder mange gange, selvom man jo ikke kan gøre for, at man lider af klaustrofobi.

Vi kommer heldigvis til at grine af den også lidt komiske situation. Og hun sætter sig ned igen. Jeg holder øje med hende, for jeg ved, at klaustrofobi kan tricke lidt voldsommere tilstande hos mennesker og i værste fald medføre et hjertestop.

Senere den dag på et andet fly var det så skybrud og tordenvejr.

Og jeg har mærket et lynnedslag ikke langt fra flyet og i luften på vej ud af New York. Og jeg ved, at det både kan mærkes, ses og lyde voldsomt.

Dagens natkaptajn på vej til Polen. For nat er det blevet, fordi vi er forsinket på grund af de voldsomme tordenceller og skybrudsvejr i København.

Kaptajnen informerer os om, at vi måske kan opleve lidt turbulens på flyturen, så oppe i luften flyver vi mellem et fyrværkeri af lynnedslag set ud af flyet i begge sider. Jeg stoler på min kaptajn. Selvom synet af lyn ikke er et festfyrværkeri, man lige har lyst til.

Og jeg ved på jorden, hvordan ens træhus i kolonisæsonen ryster, når det buldrer af torden. Men nej, vi svæver lydløst og uden rystelser gennem natten med lynnedslagene udenfor og lander i Polen.

Jeg er nysgerrig, også fordi min kaptajn kalder dem tordenceller, der er et andet ord for de voldsomme skyformationer, cumulonimbus, der på ingen tid kan vokse sig store i en mørk farvepalet af gråt, hvidt og sort. Og de buldrer og brager. Min kaptajn fortæller, at flyver man tæt på dem i vindsiden, er der helt roligt, ingen hagl og ingen turbulens.

Så ja vi svævede rigtignok, som han forklarer, mellem skykæmperne. Og min kaptajn topper forklaringen med en vikingeberetning om cumulonimbus skyernes formation og Thors hammer (Mjølner).

Af gode grunde er jeg jo ikke bange for at flyve, og man kan ikke rationelt forklare folk, at der er ingen grund er til at være bange for at flyve, hvis de lider af flyskræk.

Man kan heller ikke berolige folk med flyskræk og fortælle dem, at ifølge undersøgelser viser statistikkerne i en skala fra 1 til 10, at flystyrt ligger i bunden på tiendepladsen som årsag til dødsfald ombord. Hvorimod den hyppigste årsag til dødsfald ombord og på førstepladsen er blodpropper.

Så det er vigtigt her i rejsesæsonen at få et helbredscheck, inden du rejser med fly. For flysikkerheden fejler intet.

Jeg har fast fire nøglepersoner i mit liv, jeg under ingen omstændigheder vil skifte ud og stoler blindt på. Min læge, min frisør, min tandlæge og min bankrådgiver. Jeg tilføjer nu en femte kategori af nøglepersoner:

Mine kaptajner og styrmænd!

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Debat: Ændring på linje 72 var et ønske

Det er et højt hus

Flere bygninger i højden i København