Fra juli til september måned er der keramik for alle pengene på Sophienholm i Kgs. Lyngby.
Fra juli til september måned er der keramik for alle pengene på Sophienholm i Kgs. Lyngby. - Foto: Foto: Carsten Bagge Laustsen

Til keramikelskerne: Sophienholm udstiller 100 års keramikhistorie

KUNST: Hvis du er en af dem, der elsker keramik og dens historie, skulle du måske overveje at besøge Sophienholm i Kongens Lyngby, inden kalenderen siger 8. september.

Fra 9. juli til 8. september udstiller kunststedet nemlig 100 års dansk keramik i samarbejde med Skovgaard Museet i Viborg og Det Ny Kastet i Thisted. Det skriver Sophienholm i en pressemeddelelse.

Udstillingen er udvalgt og arrangeret af keramikentusiasten Carsten Bagge Laustsen, og det er hans egen unikke keramiksamling, der udgør rygraden i udstillingen suppleret med lån fra en række private samlere.

Keramikudstillingen er delt op i syv kapitler, som er organiseret efter geografiske og stilmæssige kriterier, og det første kapitel tager udgangspunkt i kunstnere som Bindesbøll, Kongstrand og Niels Hansen, som alle har haft en vis indflydelse på keramikkens udvikling herhjemme i Danmark.

Derefter bevæger vi os ellers op gennem århundredet, og det hele slutter med en større gruppe af såkaldte kontemporære værker, som har et mere kunstnerisk udtryk, oplyser udstillingsstedet.

Sophienholm holder til på adressen Nybrovej 401 i Kgs. Lyngby.

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Inden længe kan du hente dine pakker på Gammel Køge Landevej 36.

På Gammel Køge Landevej: PostNord åbner nyt afhentningssted

15 stolte sydhavnskæmpere gjorde 2450 ære, da de hev hele 12 pokaler med hjem fra årets Udsatte Legene i Randers.

Pokalregn: SydhavnsCompagniet satte sejrsrekord ved Udsatte Legene