På krolfbanen: »Det fedeste er at få hole in one, så råber vi hurra«

BLANDINGSSPORT. Krolf, det lyder lidt som navnet på en hyggelig trold i en børnefilm, og hyggen er i hvert fald god nok, når en række seniorer i Valby Krolfklub mødes og spiller spillet, som er en blanding af krocket og golf i Valby Idrætsklub .

KROLFTUR: »KLONK,« lyder det, da Einar Jensen hamrer køllen mod den hårde blå plastikkugle, der snart suser henover det velklippede græs i Valby Idrætspark.

Det er min tur, og jeg stiller mig klar. Fødderne i skulderbredde. Køllen klar til slag. Øjnene på først den røde kugle, så på målet cirka 20 meter væk. Jeg svinger køllen.

»Duk…,« den fesne lyd af et fejlslag bliver snart fulgt op af kuglens langsomme trillen cirka 20 centimeter fra startposition. Min tur er ovre. Jeg ramte ikke rigtigt.

Krocket + golf = krolf

Det er onsdag middag i Valby Idrætspark, hvor avisen er blevet inviteret ud på en lille rask udfordring på en lille græsbane bag den gule bygning ved Julius Andersens Vej 1. Her møder vi 10 veloplagte seniorer, der alle er med i Valby Krolfklub. Og hvad er krolf så? Vil nogen måske spørge, det gjorde jeg i hvert fald selv, da jeg fik invitationen. Annelise Jensen giver mig svaret lige inden, vi går i gang med spillet:

»Krolf er en sammenkøring af krocket og golf. Vi bruger krocketkøller, som dog hedder krolfkøller i den her sammenhæng. Vi bruger også krolfkugler, som vi så skal skyde i huller på en bane. Der er dog ikke noget med par et eller andet. Det gælder dog selvfølgelig om at komme ned på det laveste skud per hul. Der er 12 huller på sådan en bane, og det fedeste er selvfølgelig at få hole in one, så råber vi nærmest hurra,« forklarer hun.

En annonce i lokalavisen

Selv om Valby Krolfklub officielt først holder stiftende generalforsamling i august, har de eksisteret i et år. Ja faktisk har ægteparret Einar og Annelise Jensen, som jeg har den ære at være på hold med denne onsdag, spillet krolf i mange år, fortæller Einar:

»Vi har spillet lidt krolf oppe i vores sommerhus gennem årene, hvor vi syntes, at det var ret sjovt. En dag så vi dog så en annonce i Valby Bladet, hvor der stod, at man holdt sådan en informationsdag omkring krolf i Valbyparken, og så tænkte vi, at det måtte vi da over og prøve,« fortæller han og fortsætter:

»Det var Dansk Arbejder Idrætsforbund, der inviterede, og de havde så sat en bane op og demonstrerede, hvordan man spillede krolf. Vi var en halv snes stykker til stede den dag, og vi er stadig omkring seks-otte tilbage af dem. Det er et år siden nu, og i dag er vi nok omkring 25 personer, der mødes og spiller krolf om tirsdagen klokken 10.30 og om onsdagen klokken 13.00, det er selvfølgelig ikke alle, der kommer hver gang,« siger han.

»Vi skal have det sjovt«

Vi fortsætter rundt på den lille bane, der nok i udformning minder lidt om en golfbane med sine nummerede huller, men som er lavet med langt kortere afstande. Stemningen er dog tydeligvis langt mere afslappet end på en golfbane. Hvad Annelise Jensen også bekræfter, da hun fortæller:

»Man spiller i små hold på maks fire, og vi skifter holdene ud fra gang til gang, så man ikke altid spiller med det samme. Men ellers får vi jo gået noget rundt, og vi grovmobber hinanden undervejs, så vi har det rigtig sjovt. Der er en virkelig venskabelig tone i klubben, og alle er med på, at vi skal have det rart. Det her er ikke noget konkurrenceræs, men vi kan selvfølgelig konkurrere mod os selv fra gang til gang,« siger hun.

Vi er efterhånden nået halvvejs rundt på banens 12 huller, og det står allerede klart, at Einar Jensen ikke for ingenting bliver kaldt en af krolfklubbens bedste. Annelise Jensen er dog heller ikke uden evner. Da jeg selv pludselig lykkes med at putte den røde kugle i et af banens sværeste huller med kun tre slag, vil jublen ingen ende tage.

Vi er ved at være ved vejs ende, og Einar kan opgøre scoren. Han har ikke uventet gået banen rundt med det laveste antal slag. 32 brugte han på de 12 huller, mens jeg måtte slå til min røde kugle 40 gange, og Annelise brugte 42 slag. Heldigvis handler det kun om at have det sjovt, og det har vi i hvert fald haft denne eftermiddag i Valbyparken.

Pauserne har stor værdi

Nu er det tid til en lille pause og en sludder, inden krolfspillerne tager en runde mere. Præcis, som de plejer, fortæller Einar:

»Vi plejer at spille to runder, og så holder vi pause imellem, hvor vi hygger lidt. På sigt har vi også planer om at lave julefrokoster og sådan noget. Nu skal vi have generalforsamling i august, hvor vi skal have fastsat et kontingent og sådan nogle ting. Indtil nu har vi jo spillet gratis, men det bliver billigt at være med, måske 150 kroner om året,« siger han og uddyber:

»Pengene skal gå til Dansk Arbejder Idrætsforbund, som skal have omkring 600 kroner om året for, at en klub kan være medlem. Så regner vi med, at man nok skal udskifte noget af udstyret engang imellem. Så skal der også være penge til nogle sociale ting, hvor vi har talt om, at vi selv kan tage noget med. Sådan er det allerede, der af og til er nogen, der tager øl og sodavand med og en dag var der en, der havde bagt kage. Pauserne og eftersnakken giver ligeså stor værdi som selve spillet.«

Indtil nu har Valby Krolfklub spillet på en bane i Valby Idrætspark, men kigger man på tegningerne over den kommende Kulbanepark, så er der faktisk aftegnet et område, hvor græsset skal klippes, så man kan anlægge en krolfbane. I første omgang vil man kunne stifte bekendtskab med det sjove og hyggelige spil til kulturdagene i Kulbanekvarteret i august, hvor der vil blive lavet en midlertidig krolfbane, så man kan prøve det.

Og det kan vi varmt anbefale, at man gør. Det er faktisk virkelig sjovt. Også selv om ens øje- og håndkoordination ikke er den allermest veludviklede.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Sommerbrev: Den sommer vi klædte os nøgne

Radikal politiker drømmer om lokale byhaver med grøntsager