Sted: in

Like 👍

Sommerbrev: Den sommer vi klædte os nøgne

Da Adam og Eva spiste af æblet fra kundskabens træ, blev de forlegne over deres nøgenhed og dækkede sig til med figenblade. Sognepræst på Østerbro skriver om nøgenhed før og nu og kirkens rolle.

Konstitueret sognepræst, Davids Kirke

Om sommeren forholder vi os til hinandens nøgne kroppe og bliver klædt af som aldrig før, i de perioder hvor hedebølgen og bikinisæsonen er på sit højeste.

På Roskildefestivalen smider Selma Judith blusen og råber ”Fuck censur! ”. Metoo-bevægelsens, fjerdebølgefeministernes og kropsaktivisternes opgør op med udskamning har i den grad sat sit præg på vor tids snak om menneskekroppen.

Ved årets folkemøde i Allinge på Bornholm, havde vi i folkekirkens telt en debat om kroppen. Debattens deltagere var blandt andet Ida Rud fra dokumentaren, ”Tykke Ida” hvor hun ærligt og sårbart kræver sin ret til at være glad ved sig selv, spise is på gaden og gå i stramt tøj.

Formanden for Danske Naturister, Torben Larsen, deltog splitterravende nøgen. Hans drømmescenarie er, at alle er nøgne, når de har lyst til det og at den nøgne krop ikke behøver at blive forbundet med noget seksuelt eller pornografisk. Også sognepræsten, Lisa Tikkanen Pagh, deltog, samt højskolelæreren, Christian Hjortkjær.

De fire skulle debattere spørgsmålene: Er der for lidt eller for meget nøgenhed i det offentlige rum? Er vi blevet kropsforskrækkede eller er der en god grund til at værne om blufærdigheden? Er det danske frisind en saga blot eller gemmer vi os bag filtre og fordomme for at beskytte os selv? Kan vi komme tættere på os selv, ved at tage tøjet af? Eller skal vi have figenbladene frem igen?

Figenbladene refererer til historien om Adam og Eva fra skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente. Adam og Eva gik nøgne rundt i Edens have indtil de spiste af havens eneste forbudte frugt, nemlig æblet fra kundskabens træ. Da de gjorde det, de ikke måtte, opdagede de, at de var nøgne, og de mærkede skammen og dermed trangen til at dække sig til med figentræsblade.

Og denne kropsskam var helt central for snakken i Allinge om forholdet til vores egne og andres kroppe, for ofte opleves skammen som udefrakommende; som et resultat af de andres udskamning. Ida Rud siger i sin dokumentar:

»Jeg tror, det provokerer folk, at jeg ikke skammer mig over hvordan jeg ser ud, fordi det burde jeg.«

Siden Augustin, som er den vigtigste kirkefader i oldkirken, har den nøgne krop været forbundet med syndig seksualitet og skam. Men præsten, Lisa Tikkanen Pagh, bød med smil på læben og åbne arme den nøgne naturist, Torben Larsen, velkommen i teltet og understregede, at folkekirken har det fint med nøgenhed.

Christian Hjortkjær fremhævede, at det i dag ikke er religionen, men den sekulære verden, der via Instagram og Facebook udskammer menneskekroppen.

Det er nye og mere diffuse magter, der tjener fedt på, at vi har det dårligt. Vi skal købe makeup, nyt og dyrt tøj, slankekure, fedtsugninger og et par nye bryster.

Det er dog ikke længere Augustins syn, der dominerer i kirken længere, for kirken står i dag tilbage som en forunderlig blanding af reaktionær og progressiv, som et af de få steder, der tilbyder nøgenheden og skammens modgift: Her står du, menneske, i al din nøgne sandhed. Uperfekt, underlig og utilstrækkelig – og altid allerede elsket.

Ikke desto mindre, indvendte præsten på folkemødet, betyder det at man ikke har lyst til at vise sig nøgen ikke nødvendigvis, at man skammer sig over den. Man skal også have lov til at være blufærdig.

Blufærdighed kan deles op i en kropslig blufærdighed og en psykologisk blufærdighed. Typisk når man hører om blufærdighed, er det den kropslige, man tænker på. Man er flov over sin krop og skammer sig over at vise sig nøgen overfor andre.

Psykologisk blufærdighed er lige så almindelig. Det drejer sig om følelser eller tanker, man ikke er tilpas med at dele med andre. Den psykologiske blufærdighed opstår oftest, hvis andre for eksempel spørger om ens følelser eller ens mening til et intimt eller privat emne.

Blufærdighed har tit en negativ klang, men hverken kropslig eller psykologisk blufærdighed er nødvendigvis negativt. Det er sundt at have både kropslige og psykiske grænser, som man ikke vil have at andre overskrider.

Som en klog præst engang skrev i Kristeligt Dagblad, nemlig Jesper Bacher, så skal kroppen ikke være kilde til skam, men det er skammeligt, hvis mennesker reduceres til fysik.

»Opgøret går i den modsatte grøft, hvis man opgiver al blufærdighed. Blufærdighed er ikke snerperi, den er et værn om intimitet og værdighed. Blufærdighed lukker ikke inde, men den lukker ikke enhver ind. Blufærdighed er ikke grænseløs og derfor ikke hæmnings- og skamløs.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Donationer til lokale skole og institution

Einar Jensen fejrer et godt slag i krolf, der sender den blå kugle i hul. Valby Krolfklub mødes to gange om ugen i Valby Idrætspark.

På krolfbanen: »Det fedeste er at få hole in one, så råber vi hurra«