Elsker 😍 Wow 🤩

Herligheden bag indfaldsvejene

REDAKTØR PÅ TUR. Avisens nye redaktør Jesper Gisli mener, lokaleavisen skal skabes på begejstring og fællesskaber. Han bad derfor journalisten om at tage ham ud på en rundtur til nogle af de steder i Sydhavnen, hun begejstres over.

BYDELSBEGEJSTRING: Jeg husker stadig mine første ture til det stolte arbejderkvarter i den gamle del af Sydhavnen. Husker overraskelsen over, at der gemmer sig så fint og fascinerende et område bag de store og ucharmerende indfaldsveje, som omkranser bydelen med osende bilkøer, der i myldretiden synes uendelige.

Dette første møde ligger efterhånden nogle år tilbage, men erindringen er stærk, da jeg inviterer min nye redaktør Jesper Gisli ud på hans første møde med bydelen i den københavnske udkant.

Den begejstrede rundtur

På forhånd har han stillet mig den opgave, at jeg skal vælge de steder ud i Sydhavnen, der begejstrer mig mest. En opgave, der ikke er særlig nem at overstå på et par timer, når man først begynder at mærke efter. For Sydhavnen emmer af steder og mennesker, jeg får lyst til at præsentere for en førstegangsbesøgende.

Jeg beslutter mig dog så for en startpakke bestående af nogle få udvalgte sydhavnsperler. Så kan vi altid vende tilbage og lade begejstringen blomstre videre over andre herligheder på et senere tidspunkt.

Da cyklerne drejer om hjørnet fra Sydhavnsgade og Borgbjergsvejs røde husfacader omgiver os, kan jeg pege første sted ud på ruten: Opgangen ved nummer 1, hvor sydhavner og tidligere statsminister Anker Jørgensen (S) boede på tredje sal til venstre gennem 49 år. Som en ægte turist fisker Jesper Elmholt Gisli telefonen op fra lommen og snupper en selfie. Og så cykler vi videre.

Fra pølsevogn til kirketårn

Cirka 100 meter nede ad Borgbjergsvej gør vi holdt hos pølsemand Morten Madøre. Her er man garanteret god betjening om en snak om stort og småt i 2450. Præcis som alle de andre gange, jeg har besøgt Morten Madøre, står der et par lokale og nyder en pølse eller en flæskestegssandwich og altid falder man i snak over måltidet. Også denne dag, hvor udfordringerne på Anker Jørgensens Plads og pølsemandens nyligt overståede sejltur er blandt emnerne.

Snart er det dog tid til at begive sig videre, og turen fortsætter nu ned mod det grønne metrohegn ved Mozarts Plads. Undervejs tager jeg dog en lille detour og viser Jesper Frederiksholm Kirke, hvor den fine klatrevæg på kirketårnet vækker begejstring og en ny selfie.

Da vi langsomt triller ned ad Mozartsvej, kan jeg godt mærke, at den der særlige stemning, jeg selv blev ramt af, da jeg gæstede det gamle Sydhavnen første gang, også er ved at ramme min redaktør. Han er begejstret, og jeg forstår det. Alle vi møder på vejen, tager imod os med åbenhed og venlighed.

Der er vand i Sydhavnen

Næste naturlige stop på ruten bliver naturligvis Karens Minde Kulturhus og bybondegården Børnenes Dyremark, der snart lægger baggrund til redaktørens perlerække af selfies.

Vi trækker nu cyklerne gennem haveforeningernes hyggelige småveje, og jeg drømmer for tusindende gang om en dag at blive den lykkelige ejer af sådan et lille hus med have til.

Snart når vi dog ud i Tippens herlige vilde natur, hvor fårene nysgerrigt byder os velkommen, selv om de dog hurtigt mister interessen, da vi ikke har noget spiseligt med til dem. Jeg har på forhånd med begejstring berettet om Dyremarkens alpakaer, men ved første øjekast er der dog ikke nogen lamalignende uldtotter i sigte.

Vi går en god tur i det grønne, og da vi netop har sat retningen mod Bådehavnsgade og Stejlepladsen, får vi pludselig øje på alpakaerne, der dog ikke værdiger os mange blikke.

Fra Sydhavnens grønne fortsætter vi nu over i det blå element, og da vi når Bådehavnsgades lille fiskerhavn, udbryder Jesper begejstret:

»Der findes rent faktisk vand i Sydhavnen. Det vidste jeg ikke,« konstaterer han, og jeg gør mit bedste for ikke at grine alt for højt over den opdagelse.

Vi går en tur rundt i havnen og slutter ved Stejlepladsen, som sydhavnerne kæmper så indædt for at bevare.

Inden vi forlader det gamle Sydhavnen, slutter vi af med en kaffe på den hyggelige South Harbour Café. Med sin gode stemning og hyggelige indretning føles et besøg her lidt som at komme hjem til en god ven, der tager imod dig med åbne arme. Og bedre afslutning kan vel næppe findes på en begejstret rundvisning.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Barndom i skygge af vold og alkohol

Solopianist på jazzfestivalens sidste dag