Tidligere VM-vinder deltager i halvmaraton

Halvmaraton: Geoffrey Kamworor, som er tredobbelt verdensmester på halvmaratondistancen og tidligere dobbelt verdensmester i cross, står klar til Copenhagen Half Marathon 15. september 2019. Arrangørerne af CPH Half, Sparta Atletik og Motion, er stolte af, at den tidligere verdensmester kommer til København for at deltage i løbet.

»Kamworor har igennem de seneste år været det største navn på løbescenen, hvis man lige ser bort fra maratondistancen. Hans meritter taler for sig selv, og det eneste han mangler på CV’et er efterhånden en verdensrekord. Derfor er det også rigtig spændende, at udmeldingen fra hans lejr er, at han kommer til København for at løbe stærkt,« siger Henrik Paulsen, sportsdirektør i Sparta.

I maj måned vandt Kamworor et stort byløb i Bern, og fokus ligger nu på CPH Half. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Fra Bobbys retrohule på Nørrebro til fiskestænger i Nordvest

Nordisk venskab: Selfie af dig og dine venner på gobelin