Omfanget af arbejdsulykker er 25 procent højere end Metroselskabets egen målsætning.
Omfanget af arbejdsulykker er 25 procent højere end Metroselskabets egen målsætning. - Foto: Michael Paldan

569 arbejdsulykker på Metrocityringen

Arbejdsmiljø: 569 arbejdere er blevet ramt af en arbejdsulykke på Metrocityringen i løbet af byggeriets otte år. Det viser en opgørelse fra Metroselskabet, som DR har fået aktindsigt i.

Omfanget af arbejdsulykker er så højt, at det er over 25 procent højere end Metroselskabets egen målsætning. Metroselskabet satte fra start sig som mål, at der højest måtte ske 16 ulykker for hver million arbejdstime. Men samlet har der været 20,6 ulykker per million arbejdstime, altså en fjerdedel over målsætningen.

»Det fortæller, at der har været et rigtig dårligt arbejdsmiljø,« udtaler Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø på Aalborg Universitet, til DR. Han følger byggeriet tæt og sidder i en ekspertgruppe, som Metroselskabet har nedsat.

De seneste to år er arbejdsmiljøet dog blevet bedre, og både i 2017 og 2018 har byggeriet nået målsætningen.

Metroselskabs direktør Louise Høst erkender, at arbejdsmiljøet for de tusindvis af især udenlandske byggearbejdere har været for dårligt.

»Samlet set er der ingen tvivl om, at vi har haft langt flere ulykker, end vi havde håbet, og vi havde ønsket. Så det er ikke tilfredsstillende. Vi adskiller os jo desværre ikke fra branchen som helhed. Men det betyder ikke, man skal være tilfreds med at ligge på det niveau,« siger Louise Høst, som glæder sig over, at det er forbedret markant de sidste par år.

Metrocityringen åbner efter en revideret tidsplan 29. september i år.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Det er i området omkring Østerport Station, hvor der har været flere indbrud, som 27-årig mand er mistænkt for. Arkivfoto: Michael Paldan

Formodet gerningsmand er anholdt

Karate-kunst til Vesterbro