Hjalte Måstrup Poulsens billede af hans yndlingslæsested i byen. Den Sorte Plads på Nørrebro. Foto:
Hjalte Måstrup Poulsens billede af hans yndlingslæsested i byen. Den Sorte Plads på Nørrebro. Foto: - Foto: Hjalte Måstrup Poulsen

Like 👍

Byens bedste læsested ligger på Nørrebro

LÆSEHESTE: Læselystne københavnere og fem bogbloggere har givet deres bud på ’Byens Bedste Læsested’. Vinderen er Den Sorte Plads på Nørrebro.

BYRUM: For andet år i træk kårer Københavns Biblioteker ’Byens Bedste Læsested’. Via hashtagget #byensbedstelæsested på Instagram har alle læselystne københavnere kunnet ’nominere’ deres eget personlige favoritsted til læsning i byrummet. Målet med konkurrencen er at dele gode læseoplevelser og starte samtaler om litteratur – digitalt såvel som ude i byen. Konkurrencen løb fra den 1. juni – 7. juli og juryen har netop kåret årets vinder.

Årets vinder er Den sorte Plads på Nørrebro med et finurligt foto taget af Hjalte Måstrup Poulsen. Juryen, der har udpeget vinderen, udtaler i en pressemeddelelse:

”Det har været en fornøjelse at gennemgå de mange stemningsfulde billeder i konkurrencen. Brugerne viser Københavns skønneste oaser at slå sig ned med en bog, og de bedste af billederne giver én lyst til at læse, lige dér, lige nu. Vinderbilledet skiller sig ud ved på samme tid at udstråle ro og røre. Det viser rigtig godt, hvordan man finder ro til læsning i storbyen. Samtidig er der en humoristisk reference mellem valget af litteratur og læsestedet.”

Læser Dan Turèll ved hans grav

Hjalte Måstrup Poulsen fortæller, at han betragter det som luksus at læse ude i byen.

”Meget af min læsning foregår faktisk i s-toget på vej på arbejde, så derfor er det ekstra luksus at tage ud i byen og læse i weekenden. Byen giver liv omkring læseoplevelsen, og jeg elsker den ekstra dimension det giver hvis man kan finde et sted at til sin litteratur; for eksempel ved at læse Skaknovelle ved et skakbord på den Sorte Plads, eller at læse Hans Scherfig eller Dan Turèll ved forfatterens grav på Assistens Kirkegård,” siger han i en pressemeddelelse.

Vinderen præmieres med en boggave med bl.a. 12 nye bøger sponsoreret af Politikens Forlag og Gads Forlag.

På Instagram kan du via hashtagget #byensbedstelæsested gå på opdagelse i byens mange skønne læsekroge.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Nu er der ikke lang tid til, at man kan stå på ski på Amager Bakke.

Endelig: Amager Bakke åbner 4. oktober

Efter koncert i Parken: Masser af plastik efter metal