Prøv Pandaspillet i Frederiksberg Centret, som Jacob og Sebastian her, og hyg med en familietur i Frederiksberg Centret, der har feriebillet til børnene. Pr-foto

Hygge for børn med far og mor i Frederiksberg Centret

GUIDE: Far og mor kan sikkert godt lide at kigge på butikker og måske købe lidt ind til ferien. Og børnene behøver ikke at tænke, åh nej når de kommer en tur med i Frederiksberg Centret, der er nemlig også noget for børn her i sommervarmen.

En af de skægge tilbud i børnehøjde er en feriebillet, der rummer 11 sjove gaver fra Frederiksberg Centret. Den koster 50 kroner og kan købes lige frem til 11. august i informationen.

Med feriebilletten i den ene hånd kan man gå på opdagelse i butikkerne, og f.eks. deltage i en tegnekonkurrence, hvor man kan vide et staffeli med malersæt fra Panduro.

Is og pølsehorn

Feriebilletten byder også på en is hos Sv. Michelsen, cup cake fra Holms Bageri, snackpakke med juice og pølsehorn fra føtex og andre hyggelige oplevelser.

Der er også mulighed for at bruge lidt tid på det sjove Pandaspil på plan 1, så kig forbi og find ud af, hvad det handler om.

Når far og mor måske trænger til en pause, så kan de drikke en kop kaffe på en af cafeerne i Frederiksberg Centret eller på Kejerinde Dagmars Plads hos Café Moccador, før turen går videre til en af de nærmeste legepladser i området, men dem kender du sikkert allerede.

Legepladsen på Kejserinde Dagmars Plads er ikke helt klar efter renoveringen endnu, men kig forbi og se, hvad der venter efter renoveringen. Imens kan man slå vejen forbi Nyelandsvej, hvor man kan sidde på en slange et effektivt stenkast fra Frederiksberg Centret.

Skulle der vanke en oplevelse til, så kig forbi Hovedbiblioteket på Falkoner Plads 3 og få tanket op af tegneserier og andre gode feriebøger, måske far og mor også har brug for lidt krimilæsning til ferien? hee

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Tag børnene med på museum og lyt til jazz.

Jazz for børn på Bakkehuset

Firmaet bag de grønne løbehjul vil fortsætte i København