- Foto: Foto: Martin Sørensen

Om lidt står weekenden for døren, og den skal da udnyttes til fulde – især, hvis du endnu ikke har ferie! Her får du tre tips til, hvad du kan lave for at få det maksimale ud af weekenden.

– Foto: Foto: Martin Sørensen

Nej, de er altså ikke kun for børn og turister, de hvide svaner, der svømmer rundt i Peblinge Sø ved hjælp af pedalkraft. Det er altid sjovt at opleve byen fra vandsiden, så tag et smut forbi Bådudlejningen ved Kaffesalonen, og tag en tur til fugls. Og husk så lige solcremen – det bliver nemlig fremragende vejr med op til 26 grader søndag. Sådan, sommer!

– Foto: PR-foto

Endnu et nyt, lækkert spisested er åbnet på Nørrebro, og Greta‘s på Nørrebrogade 140 lyder bestemt til at være et besøg værd. Her kan du for eksempel sætte tænderne i koreansk-inspireret bibimbap med lilla ris, årstidens grøntsager, teriyaki-marinerede svampe, kimchi, pulled pork eller vegansk chilimarineret sojakylling. Du kan også gå bland-selv-vejen og designe din egen salat efter eget valg. Hos Greta’s er det meste i køkkenet vegetarisk eller vegansk, men der er også bæredygtig fisk og lidt kød på menuen, og det hele er økologisk. Velbekomme!

Gavlmalerierne på Møntmestervej er klart et besøg værd. Om man så er til lyserøde kaniner eller ej...

Gavlmalerierne på Møntmestervej er klart et besøg værd. Om man så er til lyserøde kaniner eller ej… – Foto: Foto fra Facebook

Har du fået set de seneste gavlmalerier på Møntmestervej i Nordvest? Hvis ikke, så læg da lige vejen forbi, og kombiner eventuelt udflugten med et besøg hos Behov på Rentemestervej, hvor du kan forkæle smagsløgene med en Blærerøv-pizza og en kold fra fad. Der er også pladser udenfor, hvor du kan nyde frokosten i solen. Så er der dømt weekend 🙂

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Der er masser af hygge og god stemning i København under jazzfestivalen.

Guide: Københavner emmer af jazz frem til søndag

Her på Kalvebod Fælled blev der fundet 15 gamle granater tæt ved Naturcenter Amager.

Gamle granater fundet ved Naturcenter Amager