Det er herligt med liv i havnen, og her foregår det reglementeret, men der opstår også utrygge situationer. Det skal havneværter i en rød gummibåd være med til at forebygge. Arkivfoto: Martin Sørensen

Tryghed fra den knaldrøde gummibåd

HAVNEVÆRTER. Havnevæter i gummibåd sejler sommerferie-perioden igennem rundt i Københavns Havn og holder blandt andet øje med folks bademønstre og færdslen af motorbåde i vandet.

I VANDET: Børn og unge som hopper i det dybe vand fra taget af en toiletbygning, folk der bader uden for badezonerne, og motorbåde som i høj fart spreder skræk og rædsel.

Københavnerne har taget vandet til sig de senere år. Det er i det store hele positivt, men det har også nogle ulemper.

Derfor har Københavns Kommune og By & Havn sat pilotprojektet De sejlende havneværter i gang, hvor en bemandet båd fra 12-18, torsdag-søndag vil være til stede i havnen hen over skolernes sommerferie, hvor der er flest besøgende i havnen.

Ambassadører i båd

Havneværterne, som holder til i vil være opsøgende overfor uhensigtsmæssig adfærd, og skal bidrage til en sikker havn gennem dialog og samtale.

»Når vi udvikler havnen, arbejder vi bl.a. med at skabe velfungerende og trygge rammer for livet i havnen. Vi kan se, at der er mange i dag, som ikke tænker over spillereglerne i havnen, så der opstår farlige situationer. Det kan være alt lige fra en tændt engangsgrill på en træbrygge til et hovedspring fra én af broerne. Det skal havneværterne afhjælpe. De skal være ambassadører for den gode havnekultur. En god vært hjælper sine gæster til at have en god oplevelse – og det gør havneværterne også,« siger Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn, i en pressemeddelelse.

Spring, motor og grill

De sejlende havneværter er led i en større badekampagne af By & Havn og Københavns Kommune, der sætter fokus på sikker badning i havnen.

»I København er vi så privilegerede at have et kæmpe, blåt udeareal i form af havnen. Og at vandet er så rent, at man kan bade i det, gør København til en helt særlig by. Derfor glæder det mig også, at vi med havneværterne gør endnu mere for at hjælpe københavnerne til en god oplevelse i det blå element,« siger kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Alt) i pressemeddelelsen.

Nogle af de situationer havneværterne forventes at møde i sommervarmen er udspring fra broer, badning uden for badestederne, motorbåde med for høj hastighed og grill på brandfarligt underlag.

Derudover vil havneværterne også varetage andre opgaver i havnen herunder at tilse havnebade og badezoner, besvare spørgsmål fra havnens gæster og lignende.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Nede i Benitos kælder kan man købe Tapas

BTs forsiden 8. juli 1959.

En flyvende tallerken over Amager: Var det ægte eller….?