Jeppe Vig Find i forgrunden af Jeppe og Jazzhyænerne.
Jeppe Vig Find i forgrunden af Jeppe og Jazzhyænerne. - Foto: Martin Sørensen

All that børnejazz på Amerika Plads

BØRNEJAZZ: Mange børn kender nok bedst Jeppe Vig Find fra DR Ramasjangs populære program Lille Nørd, men den kendte børnetv-vært har så sandelig også formået at slå sit navn fast inden for børnejazzen. Sammen med sit band Jeppe og Jazzhyænerne har han efterhånden begejstret et væld af musikglade børn. Når Jeppe og Jazzhyænerne går på scenen forvandler de nemlig musikken til et skævt univers, hvor man synger, spiller og leger aktivt med både toner og stilarter.

Det var derfor også med glæde, at Amerika Plads Grundejerforening i lørdags kunne byde velkommen til gratis børnejazz med Jeppe og Jazzhyænerne. Selv om Østerbro Avis’ fotograf Martin Sørensen for længst har forladt kategorien børn, kunne han ikke holde sig væk fra det hyggelige og sjove børnearrangement, der så sandelig serverede børnejazzfest med flødeskum på toppen og pruttesange på programmet.

Selv om vejret ikke artede sig helt efter sommertiden, var der alligevel et væld af børn og barnlige sjæle, der dukkede op og var helt med på de sjove noder.

Der er ikke flere koncerter på Amerika Plads under dette års jazzfestival, men flere andre steder på Østerbro er der fortsat masser af jazz at glæde sig til frem til søndag. Og skulle man have lyst til at nyde mere børnejazz, så er det bare at tage forbi Krudttønden, hvor der hver dag frem til fredag, er Krudtuglejazz for børn og barnlige sjæle. Her vil der dagligt være to koncerter henholdsvis klokken 10 og klokken 13. Prisen for Krudtuglejazz er 40 kroner for børn og 60 for voksne.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Vagtskifte i Amager Centrets vinhandel

Den nye Glou Glou-kok har en ambition om at få flere mænd til at spise grønt og indføre flere kødfrie dage i hverdagen. PR-

Glou Glou henter grøn topkok i Tivoli