Der er stadig fuld gang i arbejdet med at få det nye Nørrebro Bibliotek klar til at åbne på Den Røde Plads 1. august. Foto:
Der er stadig fuld gang i arbejdet med at få det nye Nørrebro Bibliotek klar til at åbne på Den Røde Plads 1. august. Foto: - Foto: Kultur- og fritidsforvaltningen

Snart åbner Nørrebros nye bibliotek i Nørrebrohallen

NYE RAMMER: Det nye Nørrebro Bibliotek åbner 1. august i Nørrebrohallen.

BØGER: Fra 1. august vil du kunne låne dine bøger på det nye Nørrebro Bibliotek, som flytter fra Bragesgade og ind i Nørrebrohallen i den gamle sporvognsremise tættest på Nørrebrogade.

Den gamle remise er nænsomt renoveret, og med dobbelt loftshøjde og et stort ovenlysvindue er der masser af naturligt lys i biblioteksrummet. På lyse træreoler vil der blive præsenteret litteratur til store og små. Der bliver masser af siddepladser og et børnebibliotek med læsepyramide, byens mindste dør til de små lånere, og fra resposen på første sal vil man kunne man skue udover det store biblioteksrum.

I et særligt hjørne vil du kunne læse magasiner og aviser, mens du nyder en kop kaffe fra Send Flere Krydderiers café.

På det nye bibliotek kommer i alt seks store værker af kunstneren Eske Kath (f. 1975), der er en af Danmarks mest reflekterende og markante billedkunstnere. Han har de senere år gjort sig bemærket på den danske kunstscene med sine farvestrålende og karakteristiske landskabsmalerier, hvor naturlovene er ophævet. Kunstprojektet er fondsfinansieret og vil blive helt færdigt i løbet af efteråret.

På det nuværende Nørrebro Bibliotek i Bragesgade 8b er der udelukkende selvbetjening i perioden 15. – 31. juli på grund af flytningen. Det nye bibliotek i Nørrebrohallen vil blive indviet onsdag 18. september.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Flere p-pladser på Ydre Østerbro

Fremover kan du hente dine pakker på Nyelandsvej 55 på Frederiksberg.

Nyt afhentningssted: Hent dine pakker på Nyelandsvej