Sur 😠

Klokken er slået: Urmager tabte slaget om at udgive ure med Wiinblad-kunst

WIINBLAD. Urmager og designjuveler Bo Cramer fra Nordre Frihavnsgade havde indgået aftale med den verdensberømte kunstner Bjørn Wiinblad om produktion af ure. Dette initiativ er blevet standset af retssag.

NNederlag: Urmager og juvelerdesigner Bo Cramer lukker snart sin forretning i Nordre Frihavnsgade efter 40 år på Østerbro.

En særlig begivenhed inden for de sidste år har medvirket til, at han tager dette skridt.

Landsretten frakendte ham sidste efterår retten til at sælge særlige Bjørn Wiinblade-ure, en aftale han ellers havde indgået med den nu afdøde kunstner for mere end 20 år siden.

Det var Bjørn Wiinblad-fonden, som havde lagt sag an mod ham, og i første omgang havde Bo Cramer fået medhold i Sø- og Handelsretten, men da sagen blev appeleret, tabte han.

»Jeg har fuldstændig tabt tråden rent psykisk oven på det. To år med retssager og urimelige beskyldninger, det er alt for meget,« siger han.

Derfor er det snart forbi med ’Cramer Ure og guld’ i Nordre Frihavnsgade 4. En afløser inden for samme branche er dog på vej.

Ingen succes i Basel

Hvorfor det er gået, som det er gået, er en historie, som begynder i slutningen af 1990’erne.

Bo Cramer kendte den internationalt anerkendte kunstner Bjørn Wiinblad. Sammen fik de en idé om at skabe armbånds- og vægure baseret på den populære kunstners værker.

Som sagt, så gjort, det gik i gang i 1997, hvor de indgik en skriftlig kontrakt om produktion af urene.

Året efter blev urene præsenteret til en messe i Basel i Schweiz, men det var ingen succes.

Bo Cramer havde derfor ikke mod på at gå videre med projektet på det tidspunkt, men kontrakten var indgået, og han havde i baghovedet, at det altid kunne tages op.

Bjørn Wiinblad døde i 2006, og af kontrakten fra 1997 fremgår det, at i tilfælde af licensgiverens (Bjørn Wiinblad) død, har licenstageren (Bo Cramer) ret til fortsat urproduktion og -salg.

I 2015 var Bo Cramer inde at se en Bjørn Wiinblad-udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj. Han fik den tanke, at tiden nu var moden til at lancere de ure, som han og Bjørn Wiinblad havde udviklet.

Truet med fængsel

Det regnede han med, måtte køre på skinner. Men sådan kom det ikke til at gå.

»Som en pæn mand ringede jeg til Bjørn Wiinblad-fonden for at orientere dem,« fortæller han. Fonden var etableret efter Bjørn Wiinblads død og varetager rettighederne for kunstneren.

»De sagde til mig, at det måtte jeg ikke,« fortæller Bo Cramer.

Fonden havde fonden indgået en aftale med firmaet Rosendahl om, at dette firma havde fået rettighederne til at sælge produkter med Bjørn Wiinblads kunst.

»Jeg blev truet af Rosendahl med halvandet års fængsel, hvis jeg ikke afstod mine rettigheder,« fortæller han. Det bekræfter et brev, som Østerbro Avis har set.

Bo Cramer holdt på sin ret. Kontrakten var indgået i 1997, og en advokat som nu var tilknyttet fonden havde endda været inde over, og den tog netop højde for, at Bo Cramer kunne fortsætte med projektet, når Bjørn Wiinblad døde.

Bo Cramer konstaterer, at fonden formentlig ikke havde været opmærksom på den gamle aftale, da de solgte rettighederne videre til Rosendahl.

Bjørn Wiinblad-fonden var ikke til at hugge eller stikke i, og de blev bakket op om Rosendahl. Bo Cramer oplevede at blive mistænkeliggjort blandt andet omkring, hvor godt han egentlig kendte Bjørn Wiinblad. Udover kontrakten mellem de to parter kunne Bo Cramer blandt andet fremvise håndskrevne breve, de to har sendt til hinanden.

18 års pause afgørende

Bo Cramer blev stævnet i Sø- og Handelsretten. Her blev han frikendt med henvisning til, at der netop var indgået en kontrakt mellem ham og Bjørn Wiinblad.

Fonden appelerede til landsretten, og her fik den medhold i, at licensen til at udgive urene ikke tilhørte Bo Cramer. Landsretten henviste til den 18-årige periode, hvor der havde været stille om urene, siden det var forsøgt at lancere dem i Basel. Samtidig skulle han betale 40.000 kroner i sagsomkostninger.

Bo Cramer har ingen forståelse for rettens afgørelse:

»Jeg har ingen meldepligt om, hvad jeg har lavet i 18 år,« fastslår han og nævner, at han flere gange har haft urene på et overvejelsesstadie.

»Jeg havde rettighederne, og det var op til mig at vurdere, hvornår tiden var inde,« siger han. Bo Cramer forstår ikke, hvorfor såvel Bjørn Wiinbæad-fonden og Rosendahl modsatte sig.

Han mener tværtimod, at det kunne komme alle parter tilgode at udgive stilfulde ure med smukke Wiinblad-illustrationer, der kunne skabe fornyet interesse for den kendte kunstner til gavn for både fonden og Rosendahl.

»Og de producerer nogle helt andre produkter, så der ville ikke være nogen konkurrence, det kunne have været en win-win-situation, og urene kunne have solgt godt i ind- og udland,« mener han.

Trådt over tæerne

Bo Cramer har en følelse af, at store kræfter har trynet en lille mand.

»Jeg føler mig virkelig trådt over tæerne,« siger han.

Østerbro Avis ville gerne have haft en kommentar fra Børn Wiinblad-fonden om, hvorfor det var vigtigt for dem at føre sag mod Bo Cramer, så urene ikke udkom.

Men trods flere e-mails og telefonopkald har fondens bestyrelsesformand, advokat Peter Grubert, ikke besvaret vores henvendelser.

Firmaet Rosendahl, som også modarbejdede at Bo Cramer kunne udgive sine ure, har vi også kontaktet. Her fik vi et kort skriftligt svar:

»Os bekendt har landsretten afgjort sagen på det foreliggende juridiske grundlag, herunder det omtalte kontraktgrundlag. Rosendahl Design Group har udtalt sig sagen, fordi vi naturligvis har en interesse i at beskytte vores brand og vores rettigheder, men vi har ikke været part i sagen og har derfor ikke yderligere kommentarer.«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Valbyjazzen spiller videre

Linje 2 kørte engang på Frederiksberg, men nu kan du møde sporvognen på Sporvejsmuseet.

Sporvogne og biler fra fortiden