Til venstre på krykker ses østerbroer og prisvinder Laurits Jørgensen. Foto: Laptop Club.

Wow 🤩

Studenterhue på hovedet og mønt på lommen: Østerbro-dreng vinder fornem pris

PRIS: Da Østerbro-drengen Laurits Jørgensen dimitterede fra Det Internationale Gymnasium i juni måned, stod han ikke kun tilbage med en studenterhue på hovedet. Han stod også tilbage med et noget fornemt bevis i hånden, for sammen med sine gruppemedlemmer, Arnab Deb og Thomas Gniadecki, vandt han nemlig Dansk Erhvervs Talentpris 2019 for sin opgave om SAS Institute.

Prisen gives til en studiegruppe på Niels Brock, der har løst en problemstilling med afsæt i områderne ’handel, økonomi, etik og digitalisering’, og her skrev de tre nykårede studenter om, hvordan SAS Institute kunne integrere FN’s 17 Verdensmål i deres forretningsmodel. En opgave, de løste ganske godt, lyder det.

»Gruppen formåede at tænke handel, økonomi og etik sammen i en helhed, således at anbefalingerne til SAS Institute’s forretningsmodel jf. de 17 Verdensmål stod stærkest. Gruppen kom med fagligt skarpe forslag til strategiske tiltag, hvor SAS Institute skulle opretholde nogle etiske standarder og samtidig være økonomisk bæredygtige,« siger rektor Birgitte Faber.

Hovedpersonen selv var naturligvis også glad for prisen, men også processen bag, der har været ganske lærerig.

»Opgaven med talentprisen var virkelig interessant, og samarbejdet i gruppen fungerede rigtig godt, og det er inspirerende at være omgivet af andre engagerede og ambitiøse elever,« fortæller Laurits Jørgensen, der efter sommerferien fortsætter på CBS.

Gruppen modtog prisen ved gymnasiets dimission, der blev afholdt på Børsen, og udover den flotte hæder indbragte prisen dem også et beløb på 25.000 kroner til deling.

nmb

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Lejlighedsbrand i Rantzausgade

Jazzfestival: Releasekoncert med Christina Dahl