Der var i 2018 det største antal ulykker i trafikken i København siden 2008. Arkivfoto

Sur 😠 Ked 😭 Like 👍

Trist tendens: Flere trafikulykker i København

Undersøgelse: Efter flere års fald og et par års stagnering, gik det den forkerte vej med trafiksikkerheden i København i fjor.

Fra 2017 til 2018 steg antallet af tilskadekomne i trafikken drastisk i hovedstaden.

Vejdirektoratet har offentliggjort nye tal, der viser en stigning på 30 procent af politiregistrerede tilskadekomne i København fra 2017 til 2018. I 2018 har politiet registreret 7 dræbte, 224 alvorligt tilskadekomne og 183 lettere tilskadekomne.

Den store stigning i antallet af tilskadekomne kan i høj grad forklares ved en stigning i antallet af tilskadekomne cyklister. Her har stigningen været på 45 procent, mens stigningen blandt bilister er på 9 procent.

Det er det største antal tilskadekomne i trafikken i København siden 2008, men ifølge et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen er der mange ting, man kan gøre for at øge trafiksikkerheden, blandt andet ombygning af særligt risikofyldte kryds, systematisk opmaling af cykelsymboler i vigepligtsregulerede kryds og en kampagne målrettet cyklisters opmærksomhed i kryds. Stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) peger på, at kommunen meget gerne vil i gang med disse tiltag, men anlægsloftet.

»Kommunens hænder er desværre bundet af statens anlægsloft. Vi står med en markant stigning i antallet af tilskadekomne i trafikken, men de effektive værktøjer, som er til rådighed, kræver at staten lader os bruge flere penge. Derfor er vi nødt til at benytte os af de mest omkostningseffektive løsninger som hastighedszoner, siger hun og tilføjer:

»Enkelte steder i byen har vi tidligere etableret 40 km/t hastighedszoner, og erfaringerne derfra et entydigt positive. Antallet af alvorlige personskader på Østerbro faldt f.eks. med omkring 75%, hvilket er langt mere end faldet generelt i København i den samme periode.

Endnu lavere hastighedsgrænser på f.eks. 30 km/t vil reducere risikoen for ulykker yderligere, samtidig med at det vil gøre vore veje mere trygge samtidig med at støjen fra trafikken reduceres.«

Borgmesteren understreger, at selvom der er en stigning i cykelulykker, er der fortsat en lille risiko for at komme ud for en ulykke.

 

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Køkkenhavedrømme: »Det er fedt med en have, som man kan se gro«

Isam B. tager dig med på en rejse som fastende i København