foto: Balletkompagniet.

Dans: Ballettalenter lærer trinene i shoppingcenter

ØRESTAD: De første par år foregik Balletkompagniets ballettræning på Ørestad Gymnasium. Nu har balletskolen sit eget balletstudie i Fields’, og siden august 2013 har balletskolens undervisere undervist børn og voksne i de kringlede trin fast hver uge.

Balletskolens motto er, at ballet er for alle, og af samme årsag har den begynder-ballethold på programmet for alle aldersgrupper fra to år. I takt med at eleverne er blevet ældre og er blevet ved med at træne, er de blevet utroligt dygtige, og balletskolen tilbyder nu talenthold fra alderen 6-17 år.

Helle Keis, ejer af Balletkompagniet, fortæller:

»Det var ikke min ambition til at starte med, at balletskolen skulle være for eliten, men i og med at interessen for balletskolens hold holdt ved, opstod det nærmest af sig selv.«

Nu gør balletskolen meget for de talentfulde dansere med mulighed for at de kan træne op til fem gange om ugen. Nogle af de mest talentfulde elever fik sidste år mulighed for at få egne hold, som de underviser, og balletskolen har flere elever i oplæring, som fungerer som hjælpetrænere på balletskolens yngste hold.

De ældste af de ambitiøse elever har også mulighed for at blive optaget i Juniorkompagniet, som er balletskolens forestillingsgruppe for de ambitiøse unge dansere. Balletkompagniet har gennem årene fået optaget mange elever på Det Kongelige Teaters Balletskole.

Balletkompagniet har netop åbnet for tilmeldingen til ballet i perioden 5. august 2019–21. juni 2020.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Byt til nyt: Valbys valfartende bytteø indtager Toftegårds Plads

Dans: Ballettalenter lærer trinene i DGI-byen