Gustaf Ljunggren og Emil de Waal står i spidsen for ELVO Sessions de næste fem aftener
Gustaf Ljunggren og Emil de Waal står i spidsen for ELVO Sessions de næste fem aftener - Foto: Søren Solkær

Natjazz: Den gamle æskefabrik tænker ud af boksen

Gustaf Ljunggren og Emil de Waal indtager fem sene aftener Æskefabrikken ELVO med jazz i forskellige konstellationer.

Æskefabrikken ELVO, der blev etableret i 1923, er genopstået på Sturlasgade 14D, og fabrikken tænker i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival virkelig ud af boksen.

I de næste fem dage slår ELVO nemlig ekstraordinært dørene op til natkoncerter med de prisvindende musikere Gustaf Ljunggren og Emil de Waal som omdrejningspunkt og værter. Midt i blandt industrielle maskiner fra tidligere tider kan du opleve de to musikere i forskellige konstellationer med andre kunstnere.

Emil de Waal og Gustaf Ljunggren er aktuelle med et nyt projekt, det Danish Music Award-nominerede album ‘Gustaf Ljunggren / Emil de Waal’, der er mixet af Andy Green (Velvet Underground, John Cale) og indspillet live uden overdubs på synthesizere, elektroniske trommer og akustiske instrumenter.

Programmet for ELVO Sessions med Gustaf Ljunggren / Emil de Waal som værter:

Fredag 5/7, 23:00 – feat. Factory Ladies + Dolva

Lørdag 6/7, 23:00 – feat. Kathrine Windfeld

Søndag 7/7, 23:00 – feat. Band Ane

Mandag 8/7, 23:00 – feat. Søster (Sharin+Loui Foo)

Tirsdag 9/7, 23:00 – feat. Maria Faust

Det vil være muligt at købe drikkevarer inde på fabrikken og ude i gården. Adgang fra klokken 22.00. Koncertstart cirka 23.00. Billetter ved dørsalg.

Se omtale i festivalprogrammet her

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Hanne Bjørton

Om journalisten Hanne Bjørton

Journalist på Amager Bladet siden 2005. Jeg skriver om lokalpolitik, kultur og ikke mindst om mennesker på Amager.

Latinamerikansk jazz: Caramelo De Cuba Son Jazz

Svedende mennesker og hund i varmebomben, Københavns Metro