Bryggeriet BRAW lancerer en ny øl mod madspild, som er lavet på rester af brød. Smag den i morgen fredag, hvor den kommer på gaden. PR-foto

Stop Madspild: Nørrebro Bryghus‘ lillebror lancerer øl lavet på rester af brød

SPIS BRØD TIL: I kælderen under Nørrebro Bryghus bor bryggeriet BRAW, bryghusets eksperimenterende lillebror, og de har nu begået en ny øl, der nok vil få nogle til at spærre øjnene op.
ØL: Med målet om at hjælpe til at stoppe madspild har bryggeriet BRAW brygget en øl med overskydende brød fra restaurant Il Buco, som deler BRAWs passion for økologi og kreativ produktion.
Den nye øl med navnet ‘Waste Not Want Not’ er, foruden rester af brød, lavet med rug for at få nogle af de ristede noter frem i øllet. Andre ingredienser giver det en krydret smag med noter af citrus. ‘Waste Not Want Not‘ har en alkoholprocent på 5,6 %, og BRAW mener, at de har skabt en øl, som man med god samvittighed kan hælde indenbords denne sommer.
Smag den fra i morgen fredag, hvor den kan købes på blandt andet BRAW Bar, La Banchina, La Dispensa og Il Buco.
SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Guide: Fire fuldfede musikoplevelser, der kan swinge din weekend i den rigtige retning

Jazzfestival i privat have: Latinamerikansk musik hjemme hos Mette