Mindehøjen i Søndermarken
Mindehøjen i Søndermarken - Foto: Martin Sørensen

Reminder: Husk Mindehøjen åbner 4. juli

SØNDERMARKEN: Kun en gang om året er der adgang til Mindehøjen i Søndermarken, som er et mindesmærke for de danskere, der drog til USA. Inde i selve Mindehøjen er der en række statue som billedhuggeren Anders Bundgaard har lavet.

Som besøgende kommer man gennem en smal gang og ind i selve Mindehøjen, som er otte meter i diameter og der er fem meter til loftet. Øverst i kuplen er der en åbning på en meter, hvor lyset får lov til at slippe ind. En legemsstor kvinde står midt i højen, der er tale om Moder Danmark, der står og omfavner sine børn.

I væggene er der indmuret ni relieffer, der viser emigranternes liv i det fremmede. På gulvet er der en femtakket stjerne, som symboliserer de fem verdensdele.

Mindehøjen åbner kl. 11.00 og lukker igen kl. 19.00. Der er gratis adgang, så kig forbi, hvis du har tid.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Der bygges for meget, mener en borger.

Der bygges mere, end kommunalplanen tillader

Dagen før dagen: Malene Mortensen synger Bond til jazzfestivalen