Pr-foto: Impact Roasters Facebook
Tema: in

Impact Roasters byder på lækker kaffe og intimjazz: Hvad skal du på søndag?

WEEKENDLÆKKERIER: Sommerens jazztoner er over os, og på søndag 7. juli klokken 16.30 fylder de også Langgade Station, når jazztrioen Trio Bontempi gæster kaffebaren Impact Roasters med en intimkoncert.

MERE AF AL DEN JAZZ: Den eksklusive og ekvilibristiske boheme-trio bevæger sig i grænselandet mellem sigøjner-jazz, franske chansons, klassisk amerikansk 40‘er-jazz og det smukkeste inden for dansk revy.

Med fransk/italienske Alice Carreri ved mikrofonen har de to dygtige musikere Thomas Raae (kontrabas) og Nicolai Kornerup (harmonika og tangenter) håndplukket de allerbedste sange indenfor fransk, italiensk og amerikansk jazz og varieté. De kan derfor med stolthed præsentere en koncert af høj kaliber og som med masser af stemning genfortolker Cole Porter, Poul Henningsen, Henri Salvador, Bruno Martino, Serge Gainsbourg, Gershwin og mange flere.

Gennem forvandlingen af materialet bliver de smukke klassikere præsenteret med et nyt strejf af energi, og de mere moderne sange får en lækker vintage-lyd.

Entré: 90 kr. Gratis entré til børn under 12 år 🙂

Billetter kan købes i døren på selve dagen eller i baren til begge Impact Roasters’ caféer.

Betaling: Mobilepay eller kontanter.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Signe Eeg kan opleves på lørdag på Amerika Plads. Arkivfoto

Guide til gratis jazz

Tre til weekenden