Maria Montell er en af sangerinderne i en varieret jazzuge ved Nyhavns mindeanker. Arkivfoto: Rikke Milling

Jazz under åben himmel ved Nyhavns mindeanker

Daimi, Maria Montell og Doc Houlinds Nyhavn Hot er blandt navnene, du kan opleve, når der er jazz i Nyhavn alle dage i jazzfestivalen.

JAZZ: Årets udgave af Copenhagen Jazzfestival åbner på fredag, hvor byen fyldes med jazzede rytmer, skæve akkorder, god musik og super stemning.

Et af de store trækplastre for det udendørs publikum gennem årtier er scenen ved Mindeankeret i Nyhavn.

Her har opskriften i de senere sæsoner været de mere festorienterede toner i form af swing, traditionel, funk og blues, og det er atter musikeren Christian Rohde der sammen med Nyhavns Erhvervsforening står for afviklingen i år.

Navne fra mange lande er repræsenteret til jazz under åben himmel.

»Vi har i år stræbt efter at få et miks af genrer i den uadvendte musikstil, og hele syv nationer er repræsenteret,« siger Christian Rohde, der også fortæller, at debatten om for få kvinder i musikken har haft en vis prioritet.

»Dog gælder det i første omgang om at få den mest professionelle musik på scenen, og så er det jo kun en glæde at den i jazzen heldigvis i dag består af langt flere kvinder end tidligere,« fortæller Christian Rohde.

Det hollandske kvinde-orkester Alice In Dixieland, den unge franske swing-violinist Caroline Bugala og den islandske saxofonist Sigudur Flosason der begge er på hold med Kjeld Lauritsen i et hammondswing-brus lørdag aften.

Maria Montell på scenen

Fra den hjemlige danske scene dukker sangerinden Maria Montell op, Christian Bundgaard med sit Funky Saturday Show, og for traditionalisterne er der både yngre og ældre på scenen, nemlig Jack Street, Brass Flavour og Doc Houlinds Nyhavn Hot. Og blues-entusiasterne går heller kommer heller ikke forgæves til Nyhavn, for både Kenn Lending Blues Band og Peter Brander Band kommer til scenen.

Med undtagelse af den allersidste søndag i jazzugen er der 1-2 koncerter fra scenen hver dag. Startskuddet går fredag 5. juli kl. 16.00 med Daimi, Louisiana Jazzband og Kansas City Stompers. Se hele programmet på jazz.dk

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Christian Olsen

Om journalisten Christian Olsen

Jourhavende hos North Media Hovedstaden og journalist på City Avisen. Har beskæftiget sig med lokaljournalistik i København i en årrække. Skriver bl.a. om politik, trafik, byudvikling, kultur og byens liv.

Sundhedsborgmester Sisse Marie Welling skræmmes af nye tal der viser, at 45% af de københavnske 9. klasseselever har prøvet at ryge e-cigaretter.

Nye tal skræmmer politikere: Næsten hver anden 9. klasseselev har prøvet at ryge e-cigaret

Signe Eeg kan opleves på lørdag på Amerika Plads. Arkivfoto

Guide til gratis jazz