Foto: Martin Sørensen

Like 👍

Debat: En første parkeringssejr for SF

Balder Mørk Andersen (SF)

Rådmand

TRAFIK: Gennem adskillige år har SF på Frederiksberg rådhus problematiseret Frederiksbergs status som hele hovedstadens gratis parkeringsplads.

Vi har flere gange, og så sent som i maj, foreslået afskaffelse af 2 timers gratis parkering, og jeg har et utal af gange i kommunalbestyrelsen kritiseret, at der har været ført en politik der dagligt har medført at en anseelig mængde udefrakommende bilister uden beboerlicens har omgået betalingskravet ved at stille på skiven.

Nogen ting tager tid når man er i opposition på rådhuset. SF er endnu ikke i mål med en afskaffelse af de 2 timers gratis parkering, men på vejen dertil, vil jeg tillade mig at glædes over at vores pres nu har båret så meget frugt, at bilparkeringen nu digitaliseres fuldstændig.

Netop dette greb vil medføre, at det ikke længere vil være muligt fx at lade sin bil holde gratis samme sted, hele dagen på Frederiksberg, ved bare at stille på p-skiven tre gange. Jeg er sikker på, at det vil mindske presset på bilparkeringspladserne, idet adskillige vil skulle overveje anden transportform, eller erhvervelse af en licens, hvilket naturligvis også vil komme byen til gavn. For derved kan vi forhåbentlig gradvist få endnu mere parkering under jorden, og få frigjort plads på overfladen til cykelparkeringer og grønne rekreative byrum til gavn for biodiversiteten i vores by.

SF’s langsigtede mål er fortsat, at der bliver færre biler og mindre luftforurening i byen, og at Frederiksberg ophører med at være hele hovedstadens gratis parkeringsplads. Hovedstaden er ikke tjent med, at de to centrale kommuner, trækker i hver sin retning, og vi skal fortsat arbejde på at få langt flere til at benytte kollektiv trafik, cykle og gå.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Københavns Kommune opfordrer private til at lukke for varmeanlæggene.

Københavns Kommune sommerlukker varmeanlæg

Cubansk musik støtter børn i Trinidad