Foto: Henrik Haven

Oudoor Surface – Fotoudstilling i DGI Byen

UDSTILLING: Frem til fredag 30. august, dagligt klokken 8.00-23.00, kan Vesterbros borger få sig et kulturelt indspark, uden at pungen skal op af lommen. I denne periode udstiller fotograf Henrik Haven sin dokumentationsserie af tilblivelsen af art walken ’OUTDOOR SURFACE’. Udstillingen kan gratis ses i DGI Byens foyer, fra indgangen fra Tietgensgade ved klatrevæggen.

Udstillingen er historien om opførelsen af 6 gavlmalerier på Vesterbro tilbage i 2015. Dengang udstillede fotograf Søren Solkær udstillingen ’SURFACE’ i Øksnehallen, der via meterhøje fotos portrætterede genren street art og dens udøvere. Det skabte ideen om en art walk med gavlmalerier, der ville forlænge fotoudstillingen ud i byrummet, og sådan blev ’OUTDOOR SURFACE, skabt.

Fotograf Henrik Haven var med under hele projektet og den aktuelle udstilling genfortæller processen bag resultatet. nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Ny generation: Børnene overtager Slagter Lund på Peter Bangs Vej

Indre by kom til lommerne