Morten Rutkjær er tilbage på trænerbænken i B.93. Foto: B.93

Bemærkelsesværdigt comeback: Succestræner er tilbage i B.93

FODBOLD: Morten Rutkjær måtte under mystiske omstændigheder stoppe som træner i B.93 i slutningen af 2016, efter han havde ført til klubben til sejr over superligamandskabet fra Esbjerg i pokalturneringen, og Østerbro-braget mod FC København i Parken ventede til marts. Og han i det hele taget havde haft stor succes med 2. divisionsholdet.

Dette skyldtes, at klubben ville have en fuldtidsansat træner, og det var ikke foreneligt med, hvad Morten Rutkjær ønskede.

Han tog derfra til Frem, hvor han dannede makkerpar med Danny Jung, som nu er træner i B.93 Nu er Morten Rutkjær tilbage i B.93, hvor han skal assistere netop cheftræner Danny Jung, efter den hidtidige træner Peter Hasselgreen har valgt at stoppe.

Til B.93’s hjemmeside udtaler Morten Rutkjær, at han elsker at være tilbage, og han ser frem til at arbejde med klubbens talenter, som står på spring til at spille i 2. division.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

OBS: Denne artikel er mere end 6 mdr. gammel

Naboer imod “Dantes p-helvede”

‘Vi kan ikke stoppe verden – men vi kan sænke kravene til de unge’