Slagter Lund giver familiedynastiet videre til sine børn, her er det sønnen Jan Buhl Lund. Foto: Muurmann Forlaget

Like 👍

Ny generation: Børnene overtager Slagter Lund på Peter Bangs Vej

SKIFTE: Alle kender uden tvivl Slagter Lund på Peter Bangs Vej, der altid har butikken fyldt op med kunder,b der gerne vil købe lækkerierne.

Nu kommer der til at ske en del forandringer på stedet, da Slagter Peter Lund har valgt at give familiens firmaer videre til sine børn. Firmaet tæller tre slagterbutikker og en produktionsenhed med 50 medarbejdere.

I fremtiden bliver det børnene Jan Buhl Lund og datteren Tina Lund Mouritzen, der skal køre stedet videre efter deres far, Peter Lund, der har drevet stedet i 40 år.

Den første butik, Slagter Lund, blev åbnet i 1953 på Peter Bangs Vej.

Jan Lund fortæller:

»Min søster og jeg overtager ikke blot en familiestafet, vi overtager også løftet overfor kunderne om at levere på deres høje krav og ønsker om kvalitet, service og viden.

Det har Slagter Lund været kendt for altid og det skal vi fremover være kendt for. Kunderne efterspørger mere end nogensinde vor ekspertise og inspiration og de vil både have kvalitet og bekvemme måltidsløsninger.

Generationsskiftet har været undervejs i en længere årrække og det er med kæmpe glæde og taknemmelighed, at vi nu skal bygge videre på succesen og udbygge den. Selvom det er vanskelige tider i slagterbranchen, så er det også en utroligt spændende tid, hvor vi udvikler nye produkter, som er i tråd med tiden.

Og så har vi et virkeligt stærkt team omkring os, som vi glæder os over at stå i spidsen for,« fortæller han i en pressemeddelelse. hee

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Svensk ikon til Fremad Amager

Oudoor Surface – Fotoudstilling i DGI Byen