Amager Strandpark mandag morgen 1. juli 2019. Foto: Ib Hansen.

Sur 😠 Ked 😭 Haha 😆

Amager Strandpark eller Amager Svinepark?

SKÆRPET TILSYN ELLER…? Amager Strandpark ligner en svinesti efter weekenden. Ib Hansen er morgenbader og dokumenterer mandag morgen, hvordan affaldet flyder rundt. Københavns Kommune lovede i 2016 at føre skærpet tilsyn med renholdelsen.

AFFALD: Ib Hansen er morgenbader og ude ved Amager Strandpark hver morgen. Mandag morgen var ingen undtagelse, men synet var skræmmende. Strandparken flød med affald.

»Det er hele vejen fra Helgoland og til Kastrup Bådehavn, der ser sådan ud,« fortæller Ib til Amager Bladet.

»Jeg ved, at Amager Bladet skrev en artikel omkring affaldet i Amager Strandpark for nogle år siden, hvor Københavns Kommune fortalte, at der ville blive ført et skærpet tilsyn med svineriet derude Men hvor er tilsynet blevet af?« spøger Ib.

»Vi har lige haft et klimavalg til Folketinget – ja, så er det jo rigtigt flot, at vi i en socialdemokratisk ledet kommune ser sådan noget svineri. Og det værste er jo, at det ikke kun er ude i strandparken, men rundt omkring i hele byen, det ser sådan ud.«

Foto: Ib Hansen.

Skærpet tilsyn i 2016

Amager Bladet skrev om svineriet i Amager Strandpark i august 2016. Dengang sagde Serviceområdechef Jon Pape til Amager Bladet, at der ville blive ført et skærpet tilsyn med renholdelsen.

»Vi fører jævnligt tilsyn i strandparken, og vi er bestemt ikke tilfredse med renholdelsen. Derfor har vi kontaktet firmaet, der står for renholdelsen. I kontrakten står, at firmaet (OK Grønne Anlæg, red.) skal sørge for at tømme affaldskurvene til en hver tid, og at de skal tømmes flere gange dagligt. Vi konstaterer, at det har været forsømt,« foklarede Jon Pape.

Han oplyste, at det skærpet tilsyn ville have fokus på, at affaldskurvene bliver tømt, så de aldrig er overfyldte. Endvidere skal affald omkring kurvene fjernes.

»Men vi har også indskærpet, at det spredte affald bliver fjernet. Det kan være affald, der blandt andet samler sig i lommer ved buske og p-pladser. Og så skal firmaet feje stierne, på molerne omkring bænke og fjerne ukrudt ved cykel- og legepladserne,« sagde Jon Pape.

LÆS OGSÅ: Kommunen om svineriet i strandparken: Vi har været ramt af uheldige omstændigheder

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Skønne steder: Kærligheden til fredede huse i hele kongeriget

Kommunen om svineriet i strandparken: Vi har været ramt af uheldige omstændigheder