Jesper Gisli er ny redaktør ved Hovedstadens Mediehus, som har til huse på Gammel Kongevej. Han mener, det er vigtigt at værne om fællesskabet, og så må man tage de knubs, der følger med. Foto: Martin Sørensen

»Jeg involverer mig, fordi jeg elsker fællesskaber«

NYT ANSIGT. Ny redaktør ved Hovedstadens Mediehus Jesper Gisli beskriver sig selv som lidt af en ‘Rasmus Modsat’. Det har gennem tiden givet ham nogle knubs, men det afholder ham ikke fra at kæmpe for det, han tror på.

VOR EGEN VERDEN: Der er to ting, Jesper Gisli hader: IT, der ikke virker, og når alt bliver for mainstream, og lemminger bare løber i samme retning.

Den nye redaktør ved Hovedstadens Mediehus, som kommer til at stå i spidsen for Nørrebro/Nordvest Bladet, Vesterbro Bladet, City Avisen og Valby Bladet, holder på sine principper og involverer sig hellere end gerne i de sager, han tror på, også selvom det fremkalder rynkede bryn omkring ham.

Kæmpede for priden

En af de sager var, da Jesper Gisli i 2016 kæmpede for at få Copenhagen Pride tilbage til Nørrebro med Facebook-kampagnen ’Regnbuen tilbage til Nørrebro’.

»Selvfølgelig skal pride paraden da igennem den mest mangfoldige bydel i København. Så jeg talte med en masse forskellige mennesker om, hvordan vi kunne få priden tilbage til Nørrebro. Da jeg talte med de jødiske homoseksuelle om det, var svaret ’det tør vi ikke’. Men det kan da ikke nytte noget, at der er bydele, som en minoritet ikke kan bevæge sig frit i, uanset hvilken minoritet det er. Det handler om principper. Det er ikke godt nok, Danmark,« siger Jesper Gisli og slår ud med armene.

»Men da jeg kæmpede deres sag, blev jeg pludselig set på som ’muslimbasher’ og beskyldt for at tage jødernes parti. Der fik jeg nogle knubs. Men havde det været muslimske homoseksuelle, der ikke turde tage til enhver københavnsk bydel på grund af nynazister, så havde situationen været en helt andet. Så havde vi da gjort noget,« konkluderer han.

Det undrede flere, at han valgte at gå så aktivt ind i sagen om priden, fortæller han.

»Der var folk, der spurgte mig, ’er du bøsse?’. ’Jamen, hvorfor er du så gået ind i det?’

Svaret er, at han ikke kan lade være med at involvere sig, for han elsker fællesskaber.

»Vi løftes af fællesskaber, uden dem falder vi. Derfor skal vi værne om dem, og så må man tage nogle knubs en gang i mellem,« siger han.

Vil gerne hilse på naboen

Og lige præcis fællesskabet får større og større betydning for os, mener han.

»Der kommer en samfundstendens til, at vi det næste årti slutter os mere og mere til fællesskabet. Det er så småt begyndt at pible frem med arrangementer som banko og fællesspisning, som er blevet meget populært. Vi slutter os mere til fællesskabet, for vi vil egentligt gerne se dem, vi bor i opgang med i vores andelsforening. For vi ved jo godt, det er forkert, når vi ikke har hilst på vores nabo gennem de seneste syv år,« siger han med et smil.

Den øgede interesse for fællesskabet betyder også, at lokalaviserne får en renæssance, konkluderer han.

»Lokalaviserne er som skabt til at skabe fællesskab. Lokaljournalistik handler om det liv, der leves, og om nærvær. Som lokalavis skal vi være forsamlingshuset, vi skal skabe og være fællesskabet sammen med læserne. Hvem skulle ellers?«

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Nekrolog: Hutters var på barrikaderne gennem livet

Skønne steder: Kærligheden til fredede huse i hele kongeriget