Snart er der igen mulighed for at danse og boltre sig til jazztoner i Lindevangsparken. Kommer du? Arkivfoto: Martin Sørensen

Masser af jazz for børn i Lindevangsparken

FESTIVAL. Jazz for Kids er klar med fem dage med gratis jazzkoncerter i Lindevangsparken. Første koncert er 8. juli.

FOR BØRN: Ingen sommer uden masser af jazz for både børn og voksne, når det bliver juli måned på Frederiksberg.

En af de mange tilbud er Jazz for Kids, der serverer masser af gratis koncerter i Lindevangsparken med musik, dans og leg for børn, men far og mor må naturligvis godt lytte med.

To koncerter om dagen

Første koncert er mandag 8. juli kl. 10.00, hvor Trolle og Tormod går på scenen for at underholde. Kl. 12.00 kan man møde Tante Andante & ImmerGrün.

Resten af ugen, tirsdag-fredag, er der jazzkoncerter for børn både kl. 10.00 og 12.00 i det grønne.

Her kommer lige et par tilbud om koncerterne i Lindevangsparken, men ellers kig også med på facebook og på Copenhagen Jazzafestivals hjemmeside www.jazz.dk, hvor hele programmet ligger.

Onsdag 10. juli kl. 10.00 spiller Drum Drum, og der bliver rig mulighed for at danse med.

Torsdag 11. juli kl. 12.00 underholder Trækfuglene, der spiller sange om prinsessen som ikke ville giftes og jægeren som laver sin bue om til et musikinstrument.

Cirkus Panik slutter af

Fredag 12. juli kl. 10.00 spiller Tikke Takke, der især er for børn på 3-9 år. Programmet står på vilde fortællinger om havens mange dyr.

Sidste koncert bliver serveret kl. 12.00, når Cirkus Panik går på scenen med ægte gøgl tilsat musik spillet af deres helt eget underholdningsorkester.

Når aftenen sænker mørket hen over Frederiksberg og de små er gået hjem, så er der jazztoner for de voksne.

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Københavnernes vagthund kan blive vippet ud efter sin orlov

Sydhavn Station ønsker god ferie med både sommerfest og udstilling