Der er masser af jazzkoncerter over hele Nørrebro i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival 2019. Foto: Iris/Scanpix

Jazzfestivalen rykker ind på Nørrebro

FESTIVAL. Der er masser af muligheder for en lækker jazzoplevelse, når Nørrebro går jazzamok fra 5. juli. Her er et par bud på koncerter på Nørrebro.

5. juli: New Orleans Style jazz-begravelsesoptog

Kulturcentret ASSISTENS starter jazz-festivalen op med det traditionsrige og populære New Orleans-style begravelsesoptog fra Dronning Louises bro ad Nørrebrogade til Assistens. De slutter dagen af med mini-koncert fra Kapellets bagplads.

 

5. juli: Mikkel Ploug – solo guitar

Med udtagelse til første runde af de amerikanske Grammy Awards, to millioner streams på Spotify, turnéer i over 22 lande og rosende anmeldelser i etablerede medier som amerikanske Downbeat, Stereogum og Wall Street Journal, har Mikkel Ploug slået sig fast på den internationale jazz scene. Mikkel har samarbejdet med en af vor tids største jazzikoner Mark Turner og været solist med både den Kongelige Ballet og DR Big Band.

Oplev ham, når han spiller i Koncertkirken på Blågårds Plads.

6. juli: Los CuBraz

Los CuBraz står for en altid levende og energisk musikalsk oplevelse, hvor Henris energifyldte sang, Marias levende saxofon, Jacobs virtuose håndtering af den cubanske tres, Juans swingende guitar, Lisandros altid groovy percussion og Niels’ solide bund giver orkesteret en overbevisende autentisk klang. Alle har mange års erfaring inden for den latinamerikanske musik. Oplev dem på Kaffesalonen.

Se det fulde program på www.jazz.dk.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

10 år i Summer Jazz’ens tjeneste

Groovy jazz på fløjte