Collage: Benedicte Lorenzen / pr-fotos

Jazzhavnen: Snart swinger Sydhavnen atter af fed jazz

MUSIKALSK SOMMER: Fra 5. juli springer København ind midt i sommerjazztiden, og med jazzfestivalen venter et væld af fede koncerter på de sydhavnske spillesteder på begge sider af Sydhavnsgade- Vi bringer her et overblik over de koncerter, du kan opleve i den første uge jazzfestivalen.

KARENS MINDE KULTURHUS –  Wagnersvej 19

Cæcilie Norby: ’Summer Grooves’

Pr-foto

SANGSTJERNE: Cæcilie Norby er kendt og beundret i ind-og udland for sin fantastiske stemme og musikalitet. En vokalist i særklasse, som har sunget og spillet med nogle af de største jazzstjerner i verden. I Karens Minde Kulturhus’ stemningsfulde Pavillion inviteres publikum ind i et soul-fuldt univers, hvor Cæcilie og trio giver deres bud på hvordan ’Summer Grooves’ lyder og føler.

HVORNÅR: 5. juli klokken 19.00.
HVOR: Pavillonen ved Karens Minde Kulturhus
PRIS: 220 kroner – medlemmer af Karens Minde 200 kroner. Købes her (FÅ BILLETTER TILBAGE)

 

The KutiMangoes – Børnejazzkoncert

Pr-foto

BØRNEJAZZ: The KutiMangoes er København og Burkina Faso i ét og samme orkester. De indvier børnene i deres egen blanding af afrobeat, eklektisk jazz, soul og blues i et legende mix, hvor musikerne skifter instrumenter fra sang til sang. The KutiMangoes er rent ud sagt en energisk afrobeat-bombe, og når Børnekulturstedet inviterer dem inden for i Karens Minde Kulturhus, er det ganske gratis at lytte og danse med.

HVORNÅR: 6. juli klokken 14.00.
HVOR: Karens Minde Kulturhus
PRIS: Gratis

 

Maluba Orchestra

Pr-foto

ORKESTERTID: Komponisterne Marilyn Mazur, Fredrik Lundin og Kasper Bai har fundet sammen passionen for at skrive musik til et 13-personers ensemble. De har samlet et stærkt hold af erfarne musikere, kendt fra mange andre sammenhænge. De tre komponisters musik blander alverdens stilarter, og spænder fra lyrisk og sakralt til vildt og medrivende. Lyt selv med, når de gæster Karens Minde Kulturhus.

HVORNÅR: 7. juli klokken 19.00.
HVOR: Karens Minde Kulturhus
PRIS: 130 kroner – medlemmer af Karens Minde 110 kroner. Købes her 

 

RESTAURANT VANDVID – Ben Webstersvej 3 – Sluseholmen

The Movies – Den filmiske jazz

Pr-foto

FILMMUSIK: The Movies er et spritnyt orkester, der bevæger sig frit omkring i filmmusikkens vidunderlige univers. Mange vil nok kunne genkende en hel af de musikalske perler fra store filmklassiskere, som venter på Restaurantbåden Vanvid i Sluseholmen. Spørgsmålet er så, om man kan gætte hvilken film, musikken kommer fra. The Movies spiller udenfor med mindre vejret kræver noget andet.

HVORNÅR: 5. juli klokken 16.00
HVOR: Restaurant Vandvid, Ben Websters Vej 3
PRIS: 80 kroner, som betales i døren

 

Nanna.B – Sjælfuld sangkunst

Pr-foto

NEO-SOUL: Nanna.B er en sjælfuld sangerinde, som er på vej til at sætte sit melodiske aftryk på musikscenen. Med en blanding af aktivistisk tankegang, en gylden stemme og fyldig neo-soul, er hun en af moderne R&B’s mest unikke artister. Lørdag kan hun opleves på Sluseholmens restaurantbåd Vandvid, hvor hun giver en udendørs koncert, med mindre vejret vil det anderledes, så rykker det indenfor.

HVORNÅR: 6. juli klokken 16.00
HVOR: Restaurant Vandvid, Ben Websters Vej 3
PRIS: 50 kroner, som betales i døren

 

Tuhaf – Tid til anatolsk syrerock

Pr-foto

SUFITRANCE: Det dansk/tyrkiske orkester Tuhaf spiller funky anatolsk syrerock med rødder i 70’ernes psykedeliske guldalder i Tyrkiet. Gamle folkesange og moderne budskaber flettes sammen i et musikalske univers, der både hylder syrerockens skæve, sære og vilde fester, men også kendetegnes af vemod, hjemve og nostalgi. Publikum kan se frem til syrerock og sufi-trance i smuk kombination når Tuhaf rammer Restaurant Vandvid.

HVORNÅR: 7. juli klokken 16.00
HVOR: Restaurant Vandvid, Ben Websters Vej 3
PRIS: 80 kroner, som betales i døren

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

1.679 par briller indsamlet i valgdagene

Jazzlegende spiller i KU.BE