Jørgen Lindehammer fra Flügger. Foto: Martin Sørensen

Like 👍

Flügger Jørgen siger farvel efter 23 år

FARVEL: »Room Rockers startede ved en tilfældighed, og vi har øvet i kælderen under Flügger på Peter Bangs Vej. Vi er fire gamle gutter og en sangerinde, der nu skal ud og spille en masse steder,« fortæller Jørgen Lindehammer på 65 år, der netop har haft sidste arbejdsdag hos Flügger på Peter Bangs Vej.

Efter 23 år har han sagt farvel til en lang karriere i butikken på Frederiksberg, som han først ejede og senere blev ansat i. Nu gælder det hans store passion, rockmusikken.

Jørgen Lindehammer har været formand for den lokale handelsforening, og har gennem tiden uddannet mange unge mennesker gennem en mentorordning.

»Noget af det bedste jeg har været med til på Frederiksberg, var at lave Montmartre ved Frederiksberg Dage, som vi kørte i flere år med masser af besøgende på Dalgas Boulevard. Men også galleriet under Flügger på Peter Bangs Vej var stort,« smiler han.

Nu gælder det så musikken og familien. 

 

 

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

6 år i Danmark, studenterhuen på og 13 i gennemsnit

Værter i gummibåd: Sejlende personale skal skabe mere tryghed i havnen