Honghao Liu har fået et gennemsnit på 13. Foto: Gl. Hellerup Gymnasium

Elsker 😍 Wow 🤩 Like 👍

6 år i Danmark, studenterhuen på og 13 i gennemsnit

STUDENT: Honghao Liu har en af de studentereksamer i Danmark med højst gennemsnit, nemlig 13. Han bor på Østerbro og er student fra Gammel Hellerup Gymnasium denne sommer.

Han flyttede til Østerbro som 13-årig fra Kina sammen med sin mor, der havde fået arbejde i Danmark. Da Honghao ankom til Østerbro gik han i en modtagelsesklasse i cirka syv måneder, før han kunne starte i en almindelig folkeskole – på Øster Farimagsgades Skole – hvor han afsluttede 7. klasse og gik til og med 9. klasse.

I gymnasietiden har han dyrket nogle fag mere end sædvanligt, i 2.g kom Honghao Liu med på det danske OL-landshold i matematik blandt de seks dygtigste i landet. I 3.g stillede han op i OL i fysik som den andenbedste dansker. Dermed blev han den tredje danske gymnasieelev nogensinde, der har deltaget i OL både i matematik og fysik.

Det sociale har dog også betydet meget for ham i gymnasietiden. Han oplever, at klassekammerater er mere hjælpsomme over for hinanden i Danmark i forhold til Kina, hvor konkurrencen er hårdede.

»Der har været en rigtig god stemning i klassen, mine venner har været rigtig søde til at støtte mig, hvis der eksempelvis var noget jeg ikke kunne forstå. Vi har generelt hjulpet hinanden meget i klassen og ønsker det bedste for hinanden,” understreger Honghao Liu.

Honghao mener, at ’talent’ og at være et ’geni’ inden for et fag ofte bliver alt for overvurderet. Han betoner værdien af hårdt og målrettet arbejde.

Han er af flere blevet foreslået, at han læser matematik på ’ University of Oxford’, men han vil gerne blive i Danmark, hvor han føler sig godt tilpas. Næste år skal han læse forsikringsmatematik på Københavns Universitet og kan derfor gange sit snit med den såkaldte ’hurtigstartsbonus’ og ender derfor med et snit på 13.0 ved sin studentereksamen. thof

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Thomas Frederiksen

Om journalisten Thomas Frederiksen

Thomas Frederiksen, journalist på Østerbro Avis og Hovedstadens Mediehus, født 1974. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2000, har haft København som stofområde siden 2004 - og Østerbro siden 2007. Skriver blandt andet om politik, byudvikling, trafik, kultur og navne.

Tvillinger fik hue på med et 12-tal

Flügger Jørgen siger farvel efter 23 år