Med udvidelsen af Terminal 2 i 2018 bød Københavns Lufthavn blandt andet velkommen til københavnerkendingen Mikkeller. PR-foto.

Like 👍

Kåring: Mikkeller er verdens bedste lufthavnsbar

KASTRUP / USA: Natten til fredag vandt Københavns Lufthavn og Mikkeller prisen for ’Airport Bar of the Year’ ved FAB Awards i Dallas, USA. Foruden den prestigefyldte pris, som verdens bedste lufthavnsbar, kan Københavns Lufthavn også kalde sig Europas bedste i kategorierne ’New Food Hall’, ’Offer of the Year’ og ’Sense of Place’. I sidst nævnte kategori blev Københavns Lufthavn rost for deres evne til at skabe originale madoplevelser i tråd med den københavnske atmosfære.

Det har i mange år været en drøm at åbne en Mikkeller Bar i Københavns Lufthavn. Derfor var det også vigtigt for mig, at baren skilte sig ud – både kvalitetsmæssigt og designmæssigt – og viste en ny måde at lave lufthavnsbarer på. At den nu er kåret som verdens bedste lufthavnsbar er selvfølgelig stort for os og hele teamet, der arbejder i døgndrift på at give vores kunder en sidste god oplevelse på vej ud af Danmark,« siger Mikkel Borg Bjergsø, manden bag Mikkeller.

FAB Awards hylder det bedste inden for rejserelaterede spiseoplevelser verden over med fokus på personlighed, kreativitet og innovation. Siden 2013 har Københavns Lufthavn vundet priser til de årlige FAB Awards, og ved prisuddelingen i år var lufthavnen nomineret i fem kategorier og vandt fire af dem.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Jacob Schneider

Om journalisten Jacob Schneider

Journalist på Kgs. Enghave & Valby Bladet og Amager Bladet. Lokalområdet særligt omkring Amagerbro og Sundbyerne har været en del af mit liv gennem godt 20 år, de seneste fire på godt og ondt. Jeg er nysgerrig på menneskelivets mangfoldige historier inden for kultur, sport, trafik og politik. Mail: jape@minby.dk. Tlf.: 26169647.

Joyce genforenet med sine redningsmænd m/k

Under åben himmel: Tivoli viser film på Plænen sommeren over