Glade studenter efter translokationen på Frederiksberg Rådhus. Forude venter det søde studenterliv og en skøn lang sommer, og en lille løbetur for de kloge hoveder. Foto: Martin Sørensen

Stort tillykke: Giv studenterne et dyt

STUDENTERLIV: Endelig, endelig er huen på hovedet, og det glade studenterliv venter forude, før det igen er hverdag med nyt studie eller måske et job.

Fredag formiddag stod venner og familie og ventede på de glade studenter, der var inde på Frederiksberg Rådhus til translokation, før det var tid til en lang køretur rundt på Frederiksberg og nærmeste omegn.

Der blev krammet, kysset og ønsket tillykke og udvekslet gaver og røde roser foran rådhuset. Mobiltelefonerne var også i spil, da der skulle tages en masse søde fotos af de glade studenter.

Flere af studenterne løb efter vognen, det er der en særlig årsag til. Har en student fået 12 i den sidste eksamen, så skal vedkommende løbe efter vognen til det første stop.

Husk at vinke, klimte med cykelklokken og dytte i hornet, når du ser de glade studenter i gadebilledet de næste par dage.

 

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Heidi Engelund

Om journalisten Heidi Engelund

Jeg er journalist på Frederiksberg Bladet, og er altid glad for at skrive om det lokale, stort og småt, rundt omkring på Frederiksberg. Har du et godt tip, så er du altid velkommen til at maile til mig på hee@minby.dk

Frigørelse fra normer: Baglæns byvandring gennem Indre By

Joyce genforenet med sine redningsmænd m/k