Som en del af Metropolis 2019 kan du vandre baglæns gennem byen. Byen forvandler sig. Foto: PR foto

Frigørelse fra normer: Baglæns byvandring gennem Indre By

Byvandring: I anledning af Metropolis er der sat fokus på alternative byvandringer rundt omkring i København. Denne sommer – fra 29. juli til 7. august – kan du gå med, baglæns, på en byvandring. Metropolis medgiver, at fremskridt lyder bedre end at gå tilbage. Dog vil den hollandske kunstner Johannes Bellinkx udfordre os til at vende ryggen til. Er du altid på vej fremad og vil gerne vende ryggen til for en kort stund? Så tag med på REVERSE.

Rasmus Modsat

Der skal tilbagelægges 1,5 kilometer baglæns i København på turen ’Reverse’. Kunsteren bag forsøger at frigive potentiale i ikke altid at gå efter ét specifikt mål. Han vil frigøre os fra normer. »Sædvanligvis bevæger vi os fremad for at nå et mål, hvilket indskrænker vores mentale og fysiske synsvinkel. Når du vender dig om og går baglæns, forvandler verden sig til widescreen, og du sanser og observerer pludselig helt andre aspekter af dine omgivelse,« skriver Metropolis i en pressemeddelelse.

Fra andre kulturer

Johannes Bellinkx er inspireret af andre kulturer – blandt andet fra asien og kampsporten, hvor man træner evnen til at mærke, hvad der er bag ens ryg. I afrikansk kultur opfattes tid ikke så lineær som i Norden. Der er fortid, nutid og fremtid sameksisterende. »Ruten tager os gennem legepladser, markeder, kirkerum, kældre, eksotiske haver og kunstinstallationer, og vi ser og mærker byen som for første gang,« skriver Metropolis.

Byvandringen kan prøves fra 29. juni til 7. juli (pånær 1. juli) I hverdage fra klokken 12 til 16 og i weekend fra klokken 11 til 16. Der er individuel afgang hvert tredje minut. Det koster 45 kroner at vandre. Mødestedet er på Isreals Plads. Læs mere på www.metropolis.dk/reverse

nmb

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Avatar

Om journalisten NMB

North Media Bureau (NMB) er de københavnske lokalavisers nyhedsbureau. Det leverer hver dag korte historier om samfund, kultur og sport.

Student fra Nordvest fik snit på 13,6

Stort tillykke: Giv studenterne et dyt