25-årige Luis fandt fire sorte skraldesække med tyvekoster ved et stisystem ved Utterslev Mose og tilkaldte politiet. Han modtog onsdag en dusør for indsatsen. Foto:
25-årige Luis fandt fire sorte skraldesække med tyvekoster ved et stisystem ved Utterslev Mose og tilkaldte politiet. Han modtog onsdag en dusør for indsatsen. Foto: - Foto: Københavns Politi

Like 👍

Luis fandt fire sække med tyvekoster ved Utterslev Mose

25-årige Luis fandt fire sorte skraldesække ved et stisystem ved Utterslev Mose. Sækkene indeholdte bl.a. computere og smykker fra fire særskilte indbrud. For det modtog han onsdag en dusør på 1000 kr.

18. februar 2019 fandt 25-årige Luis fire sorte skraldesække ved et stisystem ved Utterslev Mose. Sækkene viste sig at indeholde blandt andet computere og smykker, der stammede fra fire særskilte indbrud begået i samme måned. Han tilkaldte politiet, og hans indsats betød i sidste ende, at Københavns Politi kunne genudlevere udbyttet til de retmæssige ejere.

»Luis gjorde det helt rigtige ved at indlevere de mange tyvekoster til politiet. Hans indsats har gjort, at vi har kunnet genudlevere værdierne til de retmæssige ejere – til stor glæde for dem. Det er en rigtig flot indsats, som vi sætter stor pris på,« siger politidirektør Anne Tønnes.

Som modtager af dusøren får man et diplom, et krus med tak for samarbejdet og en dusør på 1.000 kroner, som overrækkes af politidirektør Anne Tønnes.

Ved onsdagens arrangement var der inviteret ni dusørmodtagere. Den overordnede begrundelse for at blive indstillet er, at man har handlet resolut og modigt eller har bistået til opklaringen af en forbrydelse.

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Julie Stougaard

Om journalisten Julie Stougaard

Journalist på Nørrebro/Nordvest Bladet. Jeg brænder for at skrive historier, hvor læseren får bydelene helt ind under huden og møder mennesker med noget på hjerte.

Man skal skynde sig at spise isen i sommervarmen, så den ikke smelter væk, før den gør gavn.

Guide til Valbys og Sydhavnens kølige fristelser

Porchetta-sandwichen genoplives