Man skal skynde sig at spise isen i sommervarmen, så den ikke smelter væk, før den gør gavn.
Man skal skynde sig at spise isen i sommervarmen, så den ikke smelter væk, før den gør gavn. - Foto: Uffe Weng Ritzau Scanpix

Guide til Valbys og Sydhavnens kølige fristelser

ISGLÆDE: Sommeren er over os med høje temperaturer og sved på panden. Og hvad passer sig bedre end en dejlig kølig vaffelis med yndlingssmagene. Vi bringer her en guide til nogle af isbarene i Valby og Sydhavnen.

Pr-foto

 

Is-land, Gammel Køge Landevej 22W, 2500 Valby

Navnet er mere end et kreativt påfund, folkene bag Is-land Dessertbar på Gammel Køge Landevej er nemlig selv islændinge, der besluttede at bringe islandske desserttraditioner til Valby. På Is-land Dessertbars facebookside skriver de selv:

»Vores softice er noget helt særligt! Der er ikke tilsat luft i isen, hvilket gør isen ekstra kold, tæt og forfriskende. Vi fører flere forskellige varianter af kvalitets-is, hvoraf den ene er importeret direkte fra Island. Til isen tilføjes de lækkerier som du ønsker, du kan vælge mellem bl.a. frugt og slik (også Islandsk). Desserten kommer i Danmark til at gå under navnet ”STORM”, i Island (landet) har den i mange år været en kæmpe succes under originalnavnet “Bragðarefur”. ”STORM” er altså en omrøring, hvor vi mixer vores is med tre af jeres yndlingsfristelser. Der vil ligeledes være Shakes, kvalitetskaffe og andre lækkerier på menuen, så kom og lad jer friste.«

På Island er isbutikkerne i høj grad et samlingssted med både legehjørne og siddepladser. Et sted, hvor man snildt kan opholde, selv om snestormen raser udenfor. Den tradition har islændinge forsøgt at genskabe på Gammel Køge Landevej. Kig selv forbi og se, hvad de har at byde på.

ÅBNINGSTIDER: Alle dage fra klokken 12.00-22.00

 

Arkivfoto: Martin Sørensen

Paradis is, Toftegårds Allé 40, 2500 Valby

Navnet Paradis Is klinger formentlig bekendt i de flestes ører og med god grund. Det kolde og velsmagende paradis findes nemlig hele 46 steder i Danmark og altså også i Valby. Foråret og sommeren igennem kan man derfor stille sukkertrangen og køle hedeslaget med frisklavet is i et væld af varianter.

Den første Paradis-butik blev åbnet i år 2000 i Århus på Nørregade, og ideen kommer fra de italienske gelateriaer i Rom, hvor atmosfære, kvalitet og is-glæde går hånd i hånd.

ÅBNINGSTIDER: Hver dag (inklusiv helligdage) fra klokken 11.30-22.00

Bagerdygtigt Sydhavnen, Borgbjergsvej 39, 2450 København SV

De fleste forbinder nok Bagerdygtigt på Borgbjergsvej 39 med lækkert brød og søde kager, men her i sommervarmen serverer de også lækre kølene is. Fyld eksempelvis vaflen eller bægeret med lækker vanilje eller sommersød jordbærsmag. Eller køl dig med en læskende økologisk slushice, der fås med enten solbær eller hyldeblomst.

Og nu vi er ved det, så findes der faktisk også en Bagerdygtigt i Valby, den ligger på Valby Langgade 185.

ÅBNINGSTIDER: Mandag-fredag: 6.00-17.30 og lørdag-søndag: 7.00-15.00

SYNES DU OM ARTIKLEN?
KLIK PÅ LINKET OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Skriv et svar

Benedicte Lorenzen

Om journalisten Benedicte Lorenzen

Jeg har skrevet lokale historier om stort og småt i København siden 2011, i de seneste to år er min vej dog oftest gået til Valby og Sydhavnen. Jeg søger altid efter den gode historie, så ligger du inde med et tip til sådan en, så tøv ikke med at kontakte mig.

Årets kage er med hyldeblomst

25-årige Luis fandt fire sorte skraldesække med tyvekoster ved et stisystem ved Utterslev Mose og tilkaldte politiet. Han modtog onsdag en dusør for indsatsen. Foto:

Luis fandt fire sække med tyvekoster ved Utterslev Mose